To nye danske webshops ser internettets lys

To nye danske webshops ser internettets lys
Offentliggjort

Så er der godt nyt for alle internethandlende, stilbevidste mænd. De to danske foretagender, POPcph og Wardrobe 19 åbner webshops.

Wardrobe 19 har en fysisk butik i Larsbjørnsstræde 19 og er blevet nomineret til at have "Byens Bedste Service" i 2012 og "Byens Bedste Herremode" i 2013 af AOK. Wardrobe 19 forhandler brands som Libertine-Libertine, Folk, Grenson, April 77, BWGH og Filson. Deres onlineshop går i luften 1. maj 2013. wardrobe19.com

Og så lancerede tøjmærket POPcph i denne uge en webshop. POPcph har eksisteret siden 2008 og er kendte for en prisvenlig tilgang til tøj, der fungerer godt på gaden og ekstremt godt til fest. Og i anledningen af åbningen giver POPcph 25% på alt ved indtastning af koden "ALL TOMORROWS PARTIES" frem til 1. maj. popcph.com