Tegnebog til den rejselystne

Tegnebog til den rejselystne
Offentliggjort

Har du styr på pas, papirer og pengesedler? Nu er der håb forude og tilmed et elegant et af slagsens.

The Economist er for os, hvad honning er for Peter Plys. Stærkt vanedannende, men forskellen er heldigvis bare den, at man bliver skarp og ikke går fuldstændig sukkerkold af at læse de ugentlige analyser med fokus på økonomi og politik.

Særligt giver det mening, når vi skal ud at rejse. Der er noget ved at tage den nyeste udgave ned fra bladkioskens hylde. Trippe rundt i Kastrups terminal 3. Finde den bedste plads. Med kaffe ved sin side. Klar til at indtage verden.

De grundige briter har derfor lavet en række rejseartikler til den travle og kvalitetsbevidste mand (eller kvinde for den sags skyld).

En af dem er denne flotte og elegante tegnebog i læder designet af Antiatoms.

Pris: 847 kr. inkl. forsendelse hos Economist Store.

LÆS OGSÅ Hvad pakker du, når du skal rejse?

FACEBOOK Bliv ven med Euroman