For nylig smagte jeg Catenas relativt nye chardonnay fra Adrianna-marken, hvor druerne er valgt fra stokke, som vokser i hvide sten, deraf navnet White Stones. Den kunne godt forveksles med europæisk chardonnay, selvom frugten er lidt tropisk. I den billige Alamos-serie er Catenas hvidvinskundskaber udnyttet smart. Hvid fersken, tydelig drue, burgundisk, Meursault-agtig yppighed og røget pære med træ. Olieret, frisk, mellemfyldig, røget og knasende sprød, bliver lidt gumpetung i eftersmagen, men heldigvis med antydning af metal og sten. Prisen er dog rørende.
Pris: 49,95 kr. v./12 fl.
Talrige ordvekslinger med forstandige vinfolk de seneste år fortæller en nedslående historie. En historie om smagsløgenes knytnæve i bordet, en slags nok-er-nok-udtalelse. Amerikanerne kalder det tastebud fatigue – kort sagt: det handler om, at vi har fået nok af solbagte, ekstraherede rhônevine og for den sags skyld sydfranske. Så vidt jeg forstår, er det ikke noget, som slår igennem i det totale folkelige forbrugsmønster. Når det så er sagt, er der bare ikke mange steder, man kan finde slagvarer som eksempelvis Flying Solo. En saftig frugtig grenache. Let grenet og rosmarinstrejfet, klassisk languedoc. Smagen er slank og tydeligt præget af røde bær, ribs, jordbær, tyttebær – med god mineralitet. Til prisen ret imponerende.
Pris: 49,95 kr. v./12 fl.
Sidst jeg smagte Le Chêne i oktober, repræsenterede den en slags bordeaux af i går. Forstyrret af jord og brettanomyces i duften og frugten nærmest borteroderet, hvis den dag nogensinde har eksisteret. Le Chêne er ikke blevet bedre, nærmest det modsatte. Den har klar rødt, transparent udseende. Optræder kødelig med lille rød bærfrugt, støvet let jordet, strejf af grafit, brændt gummi og brettanomyces. Den er endda sprittet og har svagelig frugt. Tyndbenet, skarp og helt uden midtsmag. Sådan husker jeg bordeaux i 80’erne, da jeg første gang drak Caronne Ste-Gemme på Bilka-tilbud, men sådan burde det ikke være mere – nogen kan nok stadig lide det.
Pris: 69,95 kr. v./12 fl.
2010, 2009 … Vi lader den stå et øjeblik. Debatten om de to årganges kvaliteter og ikke mindst holdbarhed får ingen ende. Jeg vil ikke vægte dem – de er store begge to, og det bedste ved dem er kvaliteten på alle prisniveauer. Liversan var sidste år lidt stilket og som rød blandet saft fra Rynkeby og efterlod min mund som aftørret med køkkenrulle. Den har ændret sig en smule, men holder først og fremmest sin kvalitet med pæn intensitet i duften, jordet, let grannålsagtig, grafit og koks, ja, løbesod. Tør og stram smag, igen syrestyret, men med langt mere sul på kroppen end mange konkurrenter i samme prisleje.
Pris: 79,95 kr. v./12 fl.
Vallado står for mig som et af de mest prisrimelige bordvinshuse i Douro-dalen. Det er, som om hypen omkring field-blends fra oldingestokke i stejle marker er steget producenterne til hovedet, og priserne er opskruede. Vallado styrer sig. Bedst i porteføljen er Vallado Tinto med dybmættet, mørklilla kerne og farve til kant. Imponerende geografisk trofasthed og femibrutalt touriga nacional-udtryk, mineralsk, skifer, sur og varm, fast syrerig og med pulvertannin, tydelig mørk bitterchokolade i eftersmagen. Kræver bøf og grill, men pas på med sødmefuld mad. Den billigere Quadrifolia er også god, men savner ædelhed – jeg ville tage springet og betale for Vallado Tinto.
Pris: 79,95 kr. v./12 fl.
Vi var en del, som græd, ja, formeligt vrælede, da Alois Kracher døde af kræft for få år siden. Hans søde univers var ekstremt, vidvinklet og velsmagende. Nogle af vinene var skræmmende i deres restsukkermængder, sirups-substantielle, men jeg har stadig den holdning, at en af verdens største søde vine er hans ædelrådne chardonnay. Sønnen Gerhard Kracher står nu for vinen. Jeg havde indtil nu aldrig smagt husets tørre vine. Herlig frisk sommerfuglebusk i fuldt flor, umoden pære og fin mineralitet, fed og cremet, men med sprødhed og god præcision, norditaliensk i stil.
Pris: 79,95 kr. v./12 fl.
Jeg smagte Phillipsons bordeauxparade fra 2010 sidste år i oktober, og her godt et halvt år senere er der ikke rigtigt ændringer blandt dem. Undtagelsen er Patache d’Aux. Cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc og petit verdot – kan det blive mere venstrebred! Patache d’Aux er dybfarvet, imponerende médoc’sk med solbærsaft og solbærgren og masser af vådt grus, bordeaux med jerntoner. Antydet likorøs, moderne bordeauxstil tilsat sund mælkesyre. Smagen er fed og cremet, viskøs, saftig og fyldig med moden mærkbar tannin og doseret syre. Alt hænger fint sammen, ingen kanter. Overperformer. Eftersmagen har brændt mark og er overraskende lang. Næsten fornem og velprissat.
Pris: 99,95 kr. v./12 fl.
Jeg ved ikke, om det er mine smagsløg, eller der virkelig er tale om grundlæggende ændringer, men Catenas billigere vine, især i High Mountain-serien, bliver bedre og bedre. De får tillagt en elegance, som klæder den heldigvis stadig tydelige varmklimatiske oprindelse. Den dybe, sorte kerne med rødviolet kant leder til let urtet og mintet blom-meduft, kirsebær, forfriskende, men intens, krydret med peber, hostesaft, krydderbitter med let frugtig sødme, trukket med tørrede bær. Spændstig, mellemfyldig smag. Intet overgjort overhovedet, frisk og slank.
Pris: 99,95 kr. v./12 fl.
Vincent Fabre er en dygtig mand. Hans slot, Lamothe-Cissac, kan en del mere end dets cru bourgois-status tilsiger. 05’eren er strålende lige nu. I 2010 er der både en Vieilles-Vignes og den almindelige udgave. VV’eren er bedst, men den almindelige bedre prissat. Her er der dybde, klart grillet kød, lammekød vel at mærke. Brændt jord, grafit og solbær, kirsebær. Man mærker meget høj klasse, bordeauxrankhed, finesse, lige så snart man får den i munden. Saftfuld, moden frugtighed midt på tungen, klassisk pulvertannin og sur bordeauxsyre på den gode måde, klistrer af glycerol. VV’eren har mere dybde, men også mere fad.
Pris: 99,95 kr. v./12 fl.
Kracher, som er mest kendt for sine klistrede vine, altså søde sager, kan sandelig også lave rødvin. Jeg anede ikke, huset overhovedet havde røde druer i markerne! Zweigelt er østrigernes blå arbejdshest, en slider, som alt for sjældent får lov at skinne. Nuvel, den kommer aldrig til at skinne som stjernerne, det er den for rustik til, men succes fortjener den. Krachers er transparent ruby med sprængfarlig morel og sure kirsebær a la danese, let metallisk. Slank, meget slank, syresprød med lakrids og gajol plus let tobakseftersmag og tydelige tranebær i smagen. Strejf af vanilje fra fad?
Pris: 99,95 kr. v./12 fl.
__________
