2 hurtige hverdagssalater

Bare fordi det er hurtigt og nemt, behøver det jo ikke være kedeligt. Prøv nok verdens hurtigste tomatsalateller server saml-selvrissalat for dekræsne børn og besværlige teenagere eller voksne, der bare opfører sig sådan.

2 hurtige hverdagssalater
Offentliggjort

Lun rissalat med frisk grønt og feta

Til 4 personer

4 glas basmati- el. jasminris

½ rød peber

½ gul peber

2 avokadoer

1 lille rødløg

4 tomater

2 blegselleristængler

½ agurk

8 baconskiver

1 pakke fårefeta

Balsamicoeddike

Olivenolie

½-1 rød chili

Salt og peber



Kog risene i en riskoger, eller som angivet på pakken.



Fjern kerner fra peberne og avokadosten. Pil løget. Skær alt grønt og fetaen ud i små tern, og læg hver ingrediens i hver sin skål.



Skær baconskiverne ud i tern, der ristes på panden, afdryppes på fedtsugende papir og lægges i en skål for sig.



Bland 1/3 eddike og 2/3 olie med hakket chili, salt og peber – og kom også denne marinade i en skål for sig.



Servér risene varme i en skål for sig sammen med alle de andre små skåle, så kan man selv blande sin egen lune, friske rissalat og styre, hvad man vil have i den.




Turbotomatsalat med små mozarella

Til 4 personer

500 g dadeltomater

1 lille rødløg

1 bdt. basilikum

150 g babymozarella

Olivenolie

Salt og peber



Skyl tomaterne, og læg dem i en stor salatskål. Pil løget, og skær det i papirtynde ringe, der drysses over tomaterne. Vend basilikum, mozarella, salt, peber og olie, og salaten er klar til servering.



Tip: Der er ingen eddike i salaten, og tomaterne er hele, så det er en lynsalat, og den kan snildt omdannes til en skøn suppe, når bare man husker at fiske ostene op inden opvarmning.





2 hurtige hverdagssalater