Årets opdagelse
… og her taler jeg rent personligt, for nyheden om den spanske trio bag Equipo Navazos er internationalt godt gennemtærsket over det sidste halve år. Nu er det bare sådan at ét er at læse om dem, noget andet er at smage dem selv – et er international stråleglans, noget andet er at en modig dansk importør tør binde an med sherry i det hele taget, og ikke mindst sherry i den prisklasse.
For det ER sherry det drejer sig om, men det er sherry i en klasse jeg aldrig har mødt før – over hele linjen, og sjældne sager, og ny markedsføring og komplet anderledes design.
Glem alt om billigt opstillede modsætninger mellem farmors halvsøde sherry og ordentlig sherry – Equipo Navazos laver sherry på en anden planet! Min gennemsmagning af det i Danmark tilgængelige materiale var overvældende, selv om jeg kørte den cool stil, bevarede det kritiske ansigtsudtryk – reelt sad jeg med hænderne over hovedet, sitrende lystfuld, gennemtrængt af forvirrede og forvirrende tanker, for hvad i himlens navn var det lige der var sket – hvad var det lige mine smagsløg var blevet udsat for?
Equipo Navazos er historien om tre venner og bekendte, Jesús Barquin, Edoardo Ojeda og Álvaro Girón, som de yderst sjældne mennesketyper de er (sherrynørder!), der var samlet hos Bodega Sanchez Ayala ude ved havet i Sanlúcar de Barrameda. Dér forelskede de sig i et glemt fad med gammel amontillado. Fadet købte de og aftappede til venner og bekendte, men disse venner og bekendte var godt klar over at trioen besad en del veltrænede smagsløg og ikke mindst tårnhøje bevidste standarder for hvad der er god sherry. Siden er Equipo Navazos navngivet, sat i drift, men køres fortsat som et slags non-profit-foretagende, idet alle tre har bevaret deres civile jobs. Barquin og Ojeda især, tager ud til kendte, store og små bodegaer og udvælger enkeltstående fade, ofte fade, som stikker ud fra kommercialismens kedelighed og frygt for kanter, vinøse skægstubbe og pletter på tøjet. Sherryerne aftappes med Bota (fad)-angivelse og nummereres fortløbende – La Bota de Amontillado No. 1, den første overhovedet, blev eksempelvis kun aftappet i 600 flasker.
Før den mere specifikke gennemgang, skal her blot fremhæves at Equipo Navazos’ sherryer besidder en uhørt vinøsitet, uden dog at gå på kompromis med de gængse kendetegn som oxidation og acetaldehyd. Koncentrationen og intensiteten er aldrig mødt større i sherry – hidtidige specialister indenfor genrer, eksempelvis Lustaus almacenistas, deres Jarana fino, deres gamle VORS og VOS eller Bodegas Tradicions gamle VORS indenfor amontillado og oloroso eller Hidalgos fantastiske gamle amontillado og palo cortado eller for den sags skyld fino specialister som La Gitana og La Guita samt ikke mindst Rey Fernando de Castillas serie af Antique-sherryer… alle, ALLE, kan de godt smide håndklædet i ringen, for Equipo Navazos kom, så og sejrede!
Bemærk det er ikke billige sherryer, men de er klart prisen værd.
I de lyse og florinfluerede sherryers verden kan vi i Danmark få Fino Macharnudo Alto No. 18 (240 kr, 93 point), proppet med citronskal, vinøsitet, nærmest vanilje, slatmandler og sprøde grønne oliven plus voks. I smagen kommer nærmest honning, mens den er knastør, men olieret og fuld af ristet brød og knust abrikoskerne – den er vild! En Manzanilla No. 16 (215 kr, ?) skal jeg have gensmagt, før den skrøbelige finotype SKAL være frisk og min prøveflaske var oxyderet – mere om den en anden gang. Til gengæld blev jeg blæst bag over af Amontillado No. 9! (345 kr, 97) Jeg har aldrig fået bedre amontillado. Appelsinskal, kanel, tørrede krydderier, karamel, acetaldehyd, rancio væltede op af glasset, mens smagen var vinøs, men brændende intens, smukt olieret, cremet til sidst og uendelig i eftersmagen. Palo Cortado No. 21 (345 kr, 96) var klart oloroso-style, rancio og karamel, vin santo dominerede, med appelsinskal, kanel og vanilje – den er tør, men sanseapparatet vil det anderledes. Oloroso No. 14 (600 kr, 97) er endnu en milepæl, en bombe af karamel, kandiseret appelsinskal, nougat og vin santo – den er bentør, men har ufattelig frisk frugtsyre. Casa del Inca Pedro Ximenez (210 kr, 94) kan Equipo Navazos også – det er dog ikke sherry men Montilla (småtingsafdelingen) – en PX med koncentration som de bruneste og fedeste rosinsafter, men med uhørt friskhed og ”lift”, At en PX kan have ”luftighed” er aldrig set før.
Bestorm www.vinova.dk for sherry-historieskrivning!
