Rom
Hvis man synes, at eksempelvis cognac og armagnac er for kras en oplevelse, så er fin, lagret mørk rom et godt alternativ (for noget skal man jo ha’ i de små glas!). El Dorado 15 years Special Reserve har ligget 15 år på egetræsfade, og det har resulteret i en meget blød og indsmigrende rom, der slet ikke har det puddersukkerbøvsede præg, billige slaveprodukter lider under. Smagt blindt kunne man tage den for at være lidt af en ’dame-cognac’, og det er er ikke ment nedsættende.
Portvin
Det er som bekendt portvinssæson hele året, men trangen trænger sig unægteligt mere på, når mørket sænker sig, og vinden suser i trækronerne. Man behøver ikke partout at drikke Delaforce Vintage 1977, en god LBV i 100-150-kronersklassen kan sagtens gøre det. Men hvis du ligger inde med flasker i den fremragende 1977-årgang, så skal de ikke gemmes ret meget længere. Og så er det også værd at huske på, at selv om priserne på vintage portvin
er kommet godt der opad, så er det stadig et sted, hvor der er rigtig meget valuta for pengene at hente, ulig eksempelvis vinene fra Bordeaux og Bourgogne.
Esrum Kloster
Klosterøllen fra Bryggeriet Skands er krydret med en lang række af de krydderier, der voksede i fortidens klostergårde – citronmelisse, lavendel, rosmarin etc. Det gør den velegnet til mad, der på tilsvarende vis er aromatisk krydret, eksempelvis ’sorte’ gryderetter, der har simret i timevis med løg og krydderurter. Også til frokostbordets marinerede sild, christiansøsild og den slags svinger den.
Økologisk gin
Jo, hvorfor ikke gøre som Englands Prins Charles og omlægge sine spiritusvaner, så de bliver bæredygtige? Den miljøvenlige prins er, som så mange englændere, rigtig glad for gin & tonic, og når han skænker sig (får skænket rettere sagt) en g&t, så er det med Juniper Green, verdens første økologiske London Dry Gin. Juniper Gren er forholdsvis lav i alkohol (37,5), men det kompenserer den ret aromatiske smag en del for
Mineralvand
Det er altid godt stof at fortælle om, hvor helt urimeligt dyrt det er at købe vand på flaske, når nu dansk postevand generelt er af god kvalitet. Javist, men der er aldrig nogen, der taler om, at man måske synes, at flaskevandet smager tifold bedre end det flade postevand, mange har i deres haner. Men den dag, der kommer San Pellegrino ud af vandhanen, så er det en ganske anden snak.
Champagne
Champagne behøver som bekendt hverken nogen undskyldning, anledning eller på anden måde forklaring. Det gælder alene om at finde sig en producent, man kan li’, og gerne flere – der er ingen grund til at være monokulturel på et område, hvor der er så mange gode muligheder. Det eneste, man eventuelt kan have mod André Clouets vine, er de nostalgiske belle epoqueetiketter, der kunne forlede nogen til at tro, at der her er tale om et tungt og træt tante-produkt fra en verden af i går. Det er ikke tilfældet – heller ikke her skal man skue hunden på hårene!
Limfjordsporter
Skarpsindige læsere vil snart bemærke, at det er selvsamme øltype, Anita Klemensen bruger til de mandler, der bliver serveret som snack på Den Røde Cottage, så kom ikke og sig, at der ikke er sammenhæng i herværende blad! Limfjordsporteren fra Thisted Bryghus er tæt på at være et regulært måltid, eller sagt på en anden måde; det er en øl, der gør sig bedst alene og ikke som ledsager til mad, dertil har den for meget sødme og lakridspræg.
