Søren Frank udgav i 2001 bogen ’Barolo & Co. – vinene fra Piemonte’ og er så nu, mere end 10 år efter, på banen med ’Barolo – vinene fra Alba’. Der er ikke tale om en lettere redigeret udgave af forgængeren, men en helt ny bog – dog er et enkelt kapitel (om områdets historie) i det store hele genbrug, ligesom visse passager om især uforanderlige forhold i Piemonte gentages her. Men ellers en helt ny bog.
Jeg er enig med forfatteren, når forfatteren i sit forord bander over udgivelser, der reelt blot er overfl adiske makeovers af tidligere udgivelser, om end jeg dog synes, at netop vinbøger godt kan tåle at komme i lettere reviderede udgaver, fordi de typisk så urimeligt hurtigt kommer til at fremstå forældet – mest tydeligt i forbindelse med omtale af årgange, hvor nye årgange i sagens natur kommer til, mens ens syn på ældre årgange må revideres etc. Når det så er sagt, så fortjener Søren Frank stor ros for at sende en helt nyskrevet bog om barolo på markedet, for ingen vinområder af bred interesse står stille i udviklingen, og for at fange den udvikling, er det absolut ikke nok med en lettere, redaktionel ansigtsløftning. Og netop udviklingen i Piemonte har foranlediget Søren Frank til at skrive en helt ny bog.
Søren Franks første bog kom i, hvad Giacomo Conterno i forordet betegner som ’plasticårene’ for barolo, mens denne nye udgivelse følger op på udviklingen sidenhen – en udvikling, hvor de såkaldte traditionalister atter har vind i sejlene, og hvor nu geografi ske regulativer er trådt i kraft.
Barolodistriktet er på mange måder lige så komplekst som Bourgogne (som Søren Frank også har skrevet en bog om) – dvs. det er ikke i så høj grad ’slotsnavne’, der er afgørende, men diverse ’cru’er’ og de respektive producenter. Det kan umiddelbart virke noget uoverskueligt, men er det sådan set ikke ved nærmere eftersyn. Jeg synes dog, at fl ere kort ville have hjulpet på overskueligheden.
’Barolo – vinene fra Alba’ er en meget ordrig sætte på teksten, men bogen fremtræder sine steder mere tekstmassiv, end jeg synes, den slags bøger bør gøre. Når nu der netop er så mange fremragende foto til rådighed ved Robin Skjoldborg. Rigtig gode portrætfoto af producenter har været kendetegnende for alle Søren Franks vinbøger. Uden helt at kunne diagnosticere problemet (måske er det bare en smagssag?), så fremstod Søren Franks tidligere bøger om Alsace, Bourgogne og Barolo lækrere og mere indtagende. Måske var det formatet, måske skriften – måske lidt af det hele. Vinørden får fuld valuta for pengene, men holder man af at sidde med en lækker bog i hånden, så synes jeg ikke rigtig, at det spiller på den front – alene det ret ligegyldige cover.
Men tilbage til teksten. De første ca. 120 sider er historie, årgange, områdets gastronomi etc., vægtigste del. Søren Frank har meget sig selv med i teksten, og det sætter jeg stor pris på – det er ikke sådan en Flemming Hvelplund-la-di-dafestsang, men en dybt engageret tekst, der vidner om, at forfatteren virkelig har stoff et under huden. Man mærker forfatteren i gennemgangen af cru’erne og især i omtalen af de udvalgte producenter. Trods mine indvendinger på den visuelle side, så ændrer det ikke ved, at ’Barolo – vinene fra Alba’ er et uomgængeligt værk for enhver vininteresseret, naturligvis især hvis interessen er ud i det italienske. Der udkommer som sagt ikke mange danske vinbøger af betydning, så det er vigtigt at kippe med fl aget, når det sker. Og det sker her.
