Torvehallerne inviterer til 2 års fødselsdagsfest

Søndag d. 1. september inviterer Torvehallerne til fødselsdagsfest med et overflødighedshorn af aktiviteter, specialiteter og musikalsk torveunderholdning.

Torvehallerne inviterer til 2 års fødselsdagsfest
Offentliggjort

For snart to år siden slog Torvehallerne for første gang dørene op til Københavns nye madmarked på Israels Plads. Siden da har hver dag været en hyldest til gode råvarer hos stadeholderne.

I anledning af Torvehallernes 2 års fødselsdag bliver der søndag d. 1. september fra kl. 11-17 gjort noget ekstra særligt ud af at fejre den gode smag og kvalitet.

Du kan bl.a. komme til coffee workshop med The Coffee Collective og blive indviet i kaffebrygningens kunst, prøve kræfter med at skære din egen bøf hos slagteren Cleaver’s Meat Market, opleve Cava Bar og Tango Grill’s husorkester og meget meget mere.

Se hele programmet for fødselsdagen på Torvehallernekbh.dk

__________