Ungarnsk succes åbner i København

Det er en af Budapests mest populære spisesteder, og nu åbner de en filial på Østerbro i København -dør om dør med et vinotek, der, naturligvis, sælger ungansk vin.

Ungarnsk succes åbner i København
Offentliggjort

I Ungarns hovedstad, Budapest, er Bock Bisztró et af byens mest populære spisesteder – en popularitet, der især skyldes deres nyfortolkning af det ellers noget tunge ungarske køkken.

Bock Bisztró har nu fået en filial i København, nærmere bestemt på Østerbro. Dør om dør med den nye restaurant ligger det såkaldte Vinotek, hvorfra der sælges ungarske vine og specialiteter, og ikke mindst vinkortet er et interessant aspekt af det nye sted, idet det viser et stor udvalg af vine, der burde imponere enhver, hvis kendskab til ungarsk vin begrænser sig til ’Okseblod’ fra Irma i en fjern fortid.

Bock Bistro er uden omsvøb det mest interessante tiltag på en adresse, der hidtil ikke rigtig har kunnet trække kunder til – og det skyldes nok mere de pågældende restauranter end adressen, eftersom strøget er et lille stykke parisisk boulevard.

Få en opskrift på ægte, ungarnsk gullasch her.

Bock Bistro, Dag Hammarskjölds Alle 7, 2100 København Ø

Åbningstider: Bistro: Mandag - lørdag 17.00 - 23.00. Køkkenet lukker kl. 21.30.

Vinotek: Mandag - fredag 11.30 - 17.00

Telefon: 33 13 91 94