Wachau med eller uden botrytis

”Tjener! Der er botrytis i min wachauer riesling”. Og hvad så, ville Franz Hirtzberger svare, mens donaudalens opkomling og antiautoritære anmelderdarling Peter Weyder-Malberg ville tage flasken med tilbage og hælde den i vasken. Jeg ved faktisk ikke om de to taler sammen. Weyder-Malbergs konfrontatoriske stil giver ham ikke umiddelbart venner, men på den anden side har man jo lov at lave sin vin som man lyster.

Det gør Franz Hirtzberger også og der er ingen tvivl om at hans (senior) arbejde har haft kolossal stor betydning for den status som Wachau, det lille pittoreske flodforløb med de stejle skråninger i den nordlige del af Østrig, har i dag. Østrigs stærkeste område for riesling og måske også grüner veltliner. Franz Hirtzbergers søn hedder, gæt engang, Franz Hirtzberger og han var i Danmark den anden dag. Han havde vin, god vin, med. Han laver vin med udgangspunkt midt i Wachau, omkring byen Spitz, hvor husets pryd, marken Singerriedel, smyger sig op ad grundfjeldet i den østlige del af kommunen. Sen høst bliver tit til sød vin – hos Hirtzberger sker det kun engang imellem. Husets claim to faim er store voluminøse rieslinger og grüner veltliner med høj numerisk alkohol, baseret på druer, der ofte er høstet langt ind i november… men de er bentørre.

Nogle mener at botrytis ødelægger fornemmelsen af terroir, at den ædle råd er så udtalt og gennemtrængende at aroma- og strukturpræg fra lokalitetens vejrlig og jordforhold bliver væk i svulstighed. Det mener Franz Hirtzberger ikke. De fire årgange af Singerriedel Riesling vi blev præsenteret for havde ind imellem stærkt præg af botrytis, men alle vinene var ranke, stolte, opretstående skarpe rieslinger – man skulle da være en indadvendt asketisk sjuft, hvis ikke man synes det var godt. Producenterne i Wachau skabte i 1983 deres kvalitetskodeks, tørre vine angives i Steinfeder, Federspiel og Smaragd-kvalitet efter druernes modenhed og den deraf afledte minimumsalkoholprocent.

2010 Singerriedel var komplet lukket, ja faktisk svovlet og reduktiv, svær at finde ind til, men strukturen var der til store ting. Trippe, steppe, trippe… steppe – typisk dansant syre. 2007 fra magnum tårner sig op, både fysisk (sådan en flaske er altså høj!) og vinøst. Begyndende petroleum, ananaskirsebær, kumquat og lime, massivt ydre, men filigranopbygget indre. 2006 er røget, fuld af abrikos, anis og vinkelsliber på aluminiumsrør, mens 2002 er moden, dæmpet, dufter af voks og blanc de blancs champagne. 2011 Steinterrassen i den lettere afdeling, Federspiel, er fuld af moden pære og lime. Sommervin i flasken.

I grüner veltliner-afdelingen er hofvinen Honivogl – vi fik 2010 og 2008, begge imponerende stærkt mineralske med lugt af gule beder, sommerfuglebusk og sennepsfrø, ja sennepsfrø! De er olierede og tykt flydende. Hirtzbergers vine er ikke billige, langt fra, men få kan hamle op med familiens vines intensitet, i alle vægtklasser.

Hirtzberger importeres af Sigurd Müller Vinhandel – www.smv.dk

__________

TWITTER: Følg gastro på twitter »

FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook »

SE OGSÅ: Friulis særheder handler ikke kun om amfora og naturvin

SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mad til mange dage