Mit Distortion: Frederik Bjerregaard

Mit Distortion: Frederik Bjerregaard
Offentliggjort

Fra den 1.-5. juni indtager Distortion København. Som optakt til festlighederne har vi spurgt fire musikkyndige københavnere om deres forhold til Distortion og hvilke bands, man for alt i verden ikke må undgå.

Den anden dag spurgte vi Le Gammeltoft, og i dag gives stafetten videre til Frederik Bjerregaard, der medlem af Distortions bestyrelse og en grand old man på Københavns modescene og i nattelivet.

Hvorfor er Distortion vigtig for København?

"Fordi der kommer en masse fine mennesker til byen og fester med os, og fordi alle jeg kender har det vildt sjovt."

Læs om Frederik Bjerregaards Distortion på de følgende sider.

Hvad skal du opleve på dette års Distortion?

"Jeg har læst, at man skal læse programmet grundigt og finde de små navne - så det vil jeg gøre inden festlighederne bliver skudt i gang. Men mon ikke det ender med noget world music? Og så er det, som SmashBangPow har noget med at gøre, altid et sikkert bud. Ellers bare drikke en kold bajer."

Lyt til Laurel Halo, som spiller til SmahBangPow's fest på Copenhagen Jazzhouse onsdag nat, her:

Hvad er dit bedste Distortion-minde?

"Min studiemakker Anders Hjort og jeg lavede en tv-reportage på vores journaliststudie fra en af første Distortion'er, hvor vi fulgte Fleurquin rundt fra bydel til bydel. Selve weekenden var helt fantastisk, men så vidt jeg husker dumpede vi opgaven. Derudover har der været en del sjove fester. Nogle af mine venner lavede engang en fest over Leths 'Det Perfekte Menneske', det var også sjovt, at kigge ind i et dark room ude på Bryggen og høre J'Mappelle Mads og Bounty Niller på Vesterbrogade engang da det var sjovt og en middag som jeg var med til at holde på Christianhavns Bådudlejning. Plus alt det løse."

I dag er sidste chance for at vinde armbånd til Distortion - gør det her!