Mange fans var begyndt at skæve nervøst til dyrskuepladsen. Tidligere kunne blandt andre North Side melde om Radiohead som et af deres hovednavne næste år, og folk var begyndt at blive urolige for, at Roskilde ikke kunne hamle op med deres nye konkurrenter.
Noget af den nervøsitet er for mange rockfans blevet beroliget i dag. Roskilde har nemlig netop offentliggjort, at Foo Fighters spiller på næste års festival og dermed har festivalen offentliggjort det første navn.
”Foo Fighters kan om nogen samle et massivt publikum og skabe en følelse af fællesskab og livsglæde, så på den måde er de et helt perfekt navn til Orange Scene.
Og det trækker bestemt også vores egne forventninger op, at deres koncerter gennem den seneste række år har vist, at de er vitale og tændte som aldrig før,” siger Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén.
Forsanger David Grohl har tidligere optrådt på festivalen med Nirvana og Them Crooked Vultures.
Festivalen sætter billetsalget i gang i morgen, og mon ikke Foo Fighters vil trække salget i gang.
LÆS OGSÅ: Kom med ind på det nyeste skud i klubkrigen: ´Det er flamboyant, og det er over stregen’
LÆS OGSÅ:Kidd vender tilbage med ny single og nyt budskab: Han er jeres far
LÆS OGSÅ: Det mørke kapitel i Shu-bi-duas historie: På toppen af succesen brækkede bandet over i druk, svigt og sceneskræk