Mit hjemland

Mit hjemland
Offentliggjort

Det er ikke sådan, at mit liv har være helt tomt det seneste halve år, slet ikke. Men der har i den grad manglet noget, og nu kommer det heldigvis igen. Fra onsdag den 3. oktober kl. 22.30 sender DR anden sæson af ’Homeland’. Ikke bare var det den store vinder ved Emmy-uddelingen for nylig, DR påstår også, at det er Obamas yndlingsserie. Blandt nyere serier er det også min. Andre fans vil vide, at sidste afsnit i første sæson sluttede med, at Carrie (dygtig, men ustabil og pilleafhængig fyret CIA-agent spillet af Claire Danes) frivlligt lod sig indlægge for at få elektrochok. Lige inden hun lod narkosen tage over kom hun i tanke om, at Brody (tidl. jægersoldat, som Carrie som den eneste tror (ved) er blevet omvendt til terrorist efter otte års fangeskab i Afghanistan, men som resten af landet hylder som amerikansk krigshelt) i søvne havde sagt navnet på den dreng, der udgør den manglende forbindelse til hans liv som terrorist. ’Det skal jeg huske, når jeg vågner’ sagde hun til sig selv. Spørgsmålet er, om hun så kan det.

LÆS OGSÅ Tobias Lindholm: Den beskidte virkelighed