Rolex Explorer II ’Orange hand’ – relanceret på Baselworld i dag

Offentliggjort

I disse minutter slår en sort rand af indkøbere og ur-afficionados ring om Rolex stand på ur- og smykkemessen Baselworld, der løber af stablen fra d. 24.-31. marts.

Nyhederne der lanceres fra de forskellige mærker tiltrækker stor opmærksomhed verden over og i år er der en ganske særlig grund til at juble, for på utallige opfordringer har Rolex endelig besluttet sig for at relancere deres Explorer II ’Orange hand’. Steve McQueen bar originalmodellen fra 1971 gennem en årrække og var en markant katalysator til den ekstreme hype der fulgte i kølvandet på netop denne model. Den orange hånd blev herefter erstattet med en rød og mistede ifølge mange lidt sin charme. Nu er den tilbage og så har modellen oveni købet fået vokseværk, så urkassen nu måler 42mm frem for de klassiske 40mm.

Jeg glæder mig som et lille barn til at Rolex Explorer II Ref. 216570 lander hos Klarlund senere på året.

Rolex Explorer II Ref. 216570 Rolex Explorer II Ref. 216570