Se de første billeder af Isabel Marant for H&M

Se de første billeder af Isabel Marant for H&M
Offentliggjort

Efterårets komme er lig med to ting hvert år: Bladene falder af træerne og H&M lancerer nyt samarbejde med en designer. I år har den svenske gigant slået pjalterne sammen med Isabel Marant, og ja, du læser dette på Euroman, for Marant har for første gang nogensinde begivet sig ud i at designe herretøj.

Isabel Marants samarbejde med H&M sendes i udvalgte butikker og online 14. november, og nu er de første billeder af kollektionen sluppet fri. Det er endnu sparsomt med materiale, og så vidt vi har forstået, er hoveddelen af kollektionen fra fra ultrapopulære parisiske designer lavet til kvinder.

Der er dog et par items til mænd, og det er især tyk strik og en dobbeltradet frakke, der skiller sig positivt ud. Isabel Marant excellerer i ukompliceret og feminint design, men hvorvidt for eksempel hendes hvide og mønstrede bukser kommer til at blive en succes på herresiden, vil vi ikke bedømme. Se to produktbilleder herunder:


Se de første billeder af Isabel Marant for H&M
Se de første billeder af Isabel Marant for H&M