Sole Campus: Stort sneaker event ser dagens lys

Sole Campus: Stort sneaker event ser dagens lys
Offentliggjort

Påske er lig med højtid. Og i år får folk, der har sneakers som religion, en rigtig god grund til at glæde sig til Skærtorsdag, hvor et nyt arrangement, der udelukkende har fokus på sneakers, ser dagens lys - og euroman.dk er medarrangør.

Navnet er SOLE CAMPUS og det kommer til at foregå i Aarhus. Med støtte fra nogle af verdens største sneaker brands bliver SOLE CAMPUS et dagsarrangement med officiel efterfest. I løbet af dagen vil der være oplæg om sneakers, nørderi, salg og bytte af sneakers og naturligvis god stemning i den aarhusianske forårssol.

På SOLE CAMPUS' facebook-side vil der løbende bliver føjet opdateringer til programmet, ligesom det også er muligt at ansøge om en stand til at sælge ud af sneakersamlingen. Se en kort introduktionsvideo til SOLE CAMPUS herunder:

SOLE CAMPUS arrangeres i samarbejde med euroman.dk, Flesh Management og Shoe Chapter og støttes af Puma, PRO-Keds og Adidas.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman