Porsche med 620 hk

Offentliggjort

Porsche GT2 RS

Porsche har netop lanceret deres kraftigste gadebil nogensinde i form af den nye GT2 model, som nu er kommet i en RS (Rennsport) udgave. GT2 er ligesom søsterbilen GT3, skabt til banekørsel, men GT2 er bare med turbo, og uden 4-hjulstræk som vi kender det fra den almindelige 911 turbo, hvilket gør den væsentligt mere krævende.

Sammenlignet med den almindelige Porsche 911 GT2 er effekten i rRS-modellen øget med 90 hk og vægten reduceret med 70 kilo. Dermed har den nye Porsche 911 GT2 RS et vægt/effekt forhold på blot 2,21 kilo, hvilket er klart det bedste i sin klasse.Trods den ekstra effekt og performance er både brændstofforbrug og CO2-udslip reduceret med knap 5 procent sammenlignet med Porsche 911 GT2 til nu at være 8,4 km/l ved blandet kørsel og 284 g/km. Så det jo nærmest at køre grønt. Kraftværket er den samme 3,6 liters boxermotor vi kender fra 911 turbo, men de 2 turboladere levere et dobbelt så stort turbotryk som i 911 turbo. Resultatet er ikke til at tage fejl af: 620 heste til rådighed fra 2.250 omdrejninger med et moment på 700 nm!! 0-100 km/t nås på 3,5 sek og efter 9,8 sek står nålen på 200 km/t, og de 300 km/t nås efter 28,9 sek!

I sin fremtoning adskiller den nye Porsche 911 GT2 RS sig tydeligt fra Porsche 911 GT2 ikke mindst takket været en udstrakt brug af kulfiberforstærkede (CFR) elementer i matsort nuance, endnu bredere hjul og hjulkasser samt nye 911 GT2 RS aluminiumsfælge med centermøtrik. Den opgraderede front- og bagspoiler læbe, udarbejdet i kulfiberforstærket materiale, sikrer den aerodynamiske pakke og ekstra downforce ved høje hastigheder.Også interiøret er gennemsyret af sportsvogns potentiale i enhver detalje. Her er skålformede letvægtssæder og dørpaneler fremstillet i kulfiber. Grundfarven i interiøret er sort med en kontrast farve i midten af de to dybe sæder, loftsbeklædningen såvel som på sektioner af rattet. Gearstangen og håndtaget til håndbremse er udarbejdet i rødt alcantara.Den nye Porsche 911 GT2 RS fremstilles i en begrænset serie på 500 stk. som allerede er solgt.
Til gengæld kan man glæde sig over at der nu stadig står 5.163.157 kr. tilbage på legetøjskontoen, som kan brændes af på noget andet sjov.

Vil du gerne se bilen live kan du kigge forbi Porsche Center København, hvor bilen er udstillet.