OL har rundet sin første uge, og vi har stadig oceaner af fabelagtige nervepirrende sportsbegivenheder at se frem til. I dag indleder atletikken sin første dag, og her finder vi en disciplin, som er blandt OL’s helt store højdepunkter og noget af det, vi har set mest frem til. Nemlig ’kongedisciplinen’ 100 meter sprint. Og her er storfavoritten absolut ingen Mr. Nobody. Med sine 195 cm, 92 kg. og 25 år, besidder Usain Bolt klodens pt. hurtigste menneskeben. Den jamaicanske superstar har udtalt, at han går efter en tid på 9,4 sekunder. En tid, der ifølge studier burde være muligt, men så skulle vi også være noget nær det ultimative, det er muligt for et menneske at løbe.
Bolts egen verdensrekord blev sat i Berlin i 2009, og lyder på 9,58 sekunder. Om Bolt forbliver verdens hurtigste menneske, kommer under de 9,5 sekunder, og bliver en levende legende inden for atletik og sport i al almindelighed, ved vi om ganske kort tid. Se billeder af den hurtige jamaicaner herunder.
Usain Bolt løber de indledende 100 meter 4.august. Semifinalerne løbes 5. august kl.19.45 og finalen ligger blot halvanden time senere kl.21.50.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.