Schweiz er et land, der egentlig ikke burde kunne lade sig gøre. Det er smukt overalt, de har styrtende med penge, der er bjerge, søer, storbyer og storslåede landskaber. Der bliver talt fire sprog, det er hjemland for Røde Kors, schweizerkniven og en helvedes masse ure. Zürich og Geneve bliver jævnligt kåret som byer med verdens højeste levekvalitet. Landet har verdens mest konkurrencedygtige økonomi og EU har kåret det som det mest innovative land i unionen. Schweiz har ikke været i krig i 200 år, men holder sig til fredsskabende processer. Deres tog larmer ikke, deres vejskilte er en grafikers våde drøm og skatteprocenten er selvfølgelig himmelråbende lav. Lige et sted for en type som mig at tage på skitur.
Jeg har aldrig tidligere stået på snowboard (jeg er elendig til at stå på ski) i Schweiz, botset fra i Samnaun, der hænger sammen med Ischgl i Østrig. Men alt skal jo prøves, så i weekenden fløj jeg til Zürich og kørte videre til Engelberg. Et skønt sted, hvor mælk og honning flyder og hvor en lokal bjergguide sørgede for at vise så meget offpiste frem, at mine ben her på andendagen stadig føles som en blanding af gele og hakket kalv og flæsk.
Udover at få ømme ben, spise raclette og drikke øl i eftermiddagssolen fik jeg også lejlighed til at field-teste tøj fra Peak Performances kollektion, der kommer til efteråret. Det er nogle år siden, jeg har ejet noget fra Peak Performance, men det betyder ikke, at det svenske mærke, der er grundlagt i Åre, har ligget på den lade side. Der var både højteknologiske landevindinger og funktionelle detaljer, jeg aldrig havde turdet drømme om, men mere om det senere. Her er en stribe billeder fra turen:
Daniel Lindstrøm fra Café, Claes Juhlin fra King og Joel Persson fra ICON, der også havde fundet vej til de scweiziske alper.
Fabio Svaizer fra Peak Performance med vores bjergguide Markus, der er vokset op i Engelberg og kender bjergene som sin egen baghave. De diskuterer, hvilken bjergside, der skal forceres. Jeg kan ikke dømme på Claes Juhlins ansigtsudtryk til højre, om det er godt eller skidt.
Vi var så heldige at køre med Matilda Rapaport, der er deltager i Freeride World Tour og en af verdens bedste kvindelige offpiste-skiløbere. Glem alt om dine talenter i dybsne. Her får man baghjul.
Endelig en liftchef, der tager sit job alvorligt.
Japanske turister på toppen af bjerget. Klædt i civil og udstyret med kameragrej nok til at dokumentere et royalt bryllup.
Annonse
Ord er overflødige...
Claes Juhlin med Peak Performances chefdesigner Robert Olsson.
Vi ledte efter noget stejlt offpise den første dag, men vi fandt ikke noget.
Daniel Lindstrøm i en sjælden pause fra hans suicidale temporidt.
Den mest berømte og berygtede bjergside i Engelberg hedder 'The Laub'. Den hælder i snit 35% og har et vertikalt fald på 1 km. Helt formidabel offpiste med let adgang til lifter i bunden, men noget udfordrende eftersom seneste snefald lå et par uger tilbage og det forårsvarme vejr gjorde sneen på nederste del af bjergsiden tung.
Gennemgang af den kommende efterår-/vinterkollektion. Peak har blandt andet dykket ned i japanske stoffer og isoleringsmateriale udviklet af Nasa, og den tekniske tilgang til outerwear kombineret med en intelligent udnyttelse af detaljer gjorde det til en fryd at afprøve tøjet.
Klassiske vinterferie-retter: Wienerschnitzel mit pommes under apfelstrudel. Perfekt og sund næring til en lang dag på pisterne.
Første gang i mit liv, jeg har set cigarer i en af restauranterne oppe i terrænet. Åh Schweiz, I like you.
Jeres udsendte fanget i et fredfyldt øjeblik, utålmodigt ventende på at komme ud og dræbe nogle flere højdemeter.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.