De smukkeste Gatsby-forsider

De smukkeste Gatsby-forsider
Offentliggjort

I dag den 10. april er det 88 år siden, en af verdens absolut bedste bøger blev udgivet: 'The Great Gatsby' af F. Scott Fitzgerald. En bog, der betragtes som en af de store amerikanske romaner og som en litterær klassiker, der perfekt beskriver de brølende 1920'ere.

'The Great Gatsby' blev første gang udgivet på forlaget Charles Scribner's Sons. Coveret, der er det øverste herunder teksten, blev illustreret af den relativt ukendte kunstner Francis Cugat. Cugat blev færdig med coveret mens Fitzgerald stadig skrev den, og Fitzgerald var så begejstret over illustrationen, at han efter sigende rettede sin historie til, så den passede bedst med kunstværket.

Siden førsteudgaven i 1925 er bogen blevet udgivet i et hav af versioner på en lang række sprog. Det betyder selvfølgelig et utal af nye bogomslag, der har haft til hensigt at sælge historien om Gatsby bedst muligt. Og selvom man ikke skal dømme en bog på dens cover, så er det svært at benægte, at et godt omslag bidrager betragteligt til læseoplevelsen.

Matthew J. Bruccoli kunne godt lide Fitzgerald og han kunne rigtig godt lide 'The Great Gatsby'. Så godt, at han gennem hele sit voksne liv samlede på alle de udgaver af bogen, han kunne støve op. Det blev naturligvis til en kæmpe samling, der nu efter Bruccolis død i 2008 findes på University of South Carolina i USA. Hele samlingen giver et fornemt indblik i den udvikling, grafiske designere har fulgt i arbejdet med at illustrere en af litteraturhistoriens klassikere gennem 88 år. I øvrigt er det prisværdigt, at Bruccoli inden siden død understregede, at hans samling aldrig var motiveret af penge: "You don't buy books as an investment. You buy them because it gives you pleasure to read them, to touch them . . . to see them on shelves."

I anledning af den nye filmatisering af 'The Great Gatsby' har New York Times fået lov til at kigge i arkiverne og har fotograferet de bedste Gatsby-forsider fra Bruccolis samling. Her er et udvalg af omslagende:

De smukkeste Gatsby-forsider
De smukkeste Gatsby-forsider
De smukkeste Gatsby-forsider
De smukkeste Gatsby-forsider
De smukkeste Gatsby-forsider

'The Great Gatsby' blev filmatiseret i 1974 med Robert Redford i hovedrollen (manuskriptet var i øvrigt af Francis Ford Coppola), og i næste måned kommer Baz Luhrmanns nye filmatisering, der får Leonardo DiCaprio i rollen som Jay Gatsby.

Se flere forsider på The New York Times.