Et lyserødt plastikhelvede

Et lyserødt plastikhelvede
Offentliggjort

Af uforklarlige årsager fandt jeg i går mig selv til Nicki Minaj-koncert i Falkoner Salen. Sjældent har jeg oplevet så vildt et reality check - det var rart lige at se nationens tilstand blandt de 12-20 årige. Lyserøde parykker og glimmer overalt.

Et lyserødt plastikhelvede

Men det var selvfølgelig Nicki Minaj, jeg var kommet for. Hun er blevet kaldt den bedste kvindelige rapper nogensinde, og selvom Missy Elliott nok ikke er helt enig, er hun i hvert fald deroppe af. Desværre blev hendes lyd pakket ind i 200 dB teenageskrig, der igen blev toppet af en usandsynligt dårlig lyd. Og så var der noget playback, der heller ikke sad helt i skabet.

Næ så vil jeg hellere høre hendes vers på 'Monster' med Kanye West, Rick Ross, Jay-Z og Bon Iver i Nicki-Centric edit-udgaven. Og så var der jo også Sverige-Ukraine i tv, så jeg nåede ikke anden halvdel af koncerten.