Det sker efter en fest i Kødbyen. Den amerikanske kunstner Shepard Faireys udstiller "Your Ad Here" på V1 Gallery og holder efterfest på Kødboderne 18. Musikken slutter. Gæsterne trækker udenfor. Også Shepard Fairey. Vi står lidt væk fra hinanden. Jeg ser det først ud af øjenkrogen. Fairey og hans assistent bliver angrebet af to unge fyre.
De er vel 17-18 år. Jeg vender om og sammen med et par andre løber jeg til for at stoppe overfaldet. Jeg får fat i Fairey og trækker ham væk. Der falder midlertidigt lidt ro på. Han bløder en smule fra kinden. Hans assistent bløder fra munden.
Men det er ikke slut. Det bliver værre. Efter folk har sundet sig i et par minutter, kommer de to unge fyre tilbage. De går amok. De uddeler slag og spark til Fairey og til hans assistent. Assistenten forsøger både at forsvare sig og komme væk og bliver trukket direkte ind i slagsmålet. Det står på i kort tid. Så lykkes det igen at skille dem ad. De to unge forsvinder. Faireys venstre øje er hævet til dobbeltstørrelse. Han har fået mange slag i ansigtet. Nu kommer politiet.
I juni måned havde jeg besøgt Fairey i Los Angeles. En meget venlig og imødekommende mand. Så da han til ferniseringen i København inviterede mig forbi til efterfesten, tog jeg selvfølgelig ned og sagde tak for sidst. Det var en nærmest hyggelig privatfest, eftersom Fairey har været i København før og har en del bekendte i byen. Men det jeg, de andre gæster og ikke mindst Shepard Fairey og hans team oplevede, var langt fra hyggeligt.
Det vidner om komplet mangel på indsigt, at Shepard Faireys kunstværk på Jagtvej 71 (ikke 69) i sidste uge blev ødelagt. Men at angribe manden fysisk, give ham tæsk, det er decideret afstumpet.
Shepard Fairey har aftjent sin værnepligt i punkmiløjet, men er ikke vokset fra det. Han er millionær, men render stadig rundt med maling på fingrene i Ramones t-shirt. Manden deler i bund og grund de samme værdier, som de, der føler sig forurettet på Nørrebro. Eller gør de? Vold er en ikke ubetydelig forskel i ens indstilling til andre mennesker.
Hvorfor hidse sig op over, at Shepard Fairey har fået 250.000 kr. i kommunale støttepenge til at udsmykke byen, deriblandt nabofacaden til det nu nedrevne Ungdomshuset? Hallo, en offentlig instans støtter et æstetisk udspil fra en mand, der rent faktisk har meningsfællesskab med rigtig mange mennesker i den generation, der føler sig magtesløse og distanceret fra samfundets autoriteter og hierarkier.
Shepard Fairey er interesseret i unge, og han vil tale unges sag. Han er på trods af sine 41 år nok stadig mere "en af os" – det er i hvert fald der, hans loyalitet ligger. Selvom det for mange ville være kilde til frustration at få sit kunstværk malet over, så viste Shepard Fairey sig nærmest ukuelig. Han hidser sig ikke op, han søgte dialog. Vi har et problem, hvordan løser vi det? Vi er ikke enige, kan vi opnå et tilfredsstillende kompromis? Det lykkedes ganske vist, men dumheden har atter vist sit ansigt og malet Faireys gavlmaleri over på ny.
Normalt er jeg stolt over at være en del af en ung generation i en by i konstant udvikling. Men ord kan ikke beskrive hvor pinligt, jeg synes København har behandlet Shepard Fairey. En stor kunstner har besøgt os, vi har besudlet ham og hans arbejde. Vi gav ham tæsk. Der er noget grundlæggende galt med opfattelsen af både medmenneskelighed og hvordan man deltager i et samfund i en del af København. Stadigvæk.
