Joy Division var et af de mest banebrydende og skelsættende bands i det 20. århundrede. De nåede kun at udgive to albums, 'Unknown Pleasures' i 1979 og 'Closer' i 1980, før forsanger Ian Curtis begik selvmord og bandet regrupperede og blev til New Order. De var en del af det ikoniske pladeselskab Factory Records og natklubben The Factory i Manchester, og hele bølgen af musik fra Manchester i slut-1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var skabt af stof, som legender laves af.
Udover at være et band rigt på anekdoter stod Joy Division også bag et af verdens mest berømte pladecovers. Eller rettete, Peter Saville stod bag. Saville var fast designer for og partner i Factory Records, og i 1979 designede han coveret til 'Unknown Pleasures'. Et cover, om hvilket der er skabt så stor global kult, at fans får grafikken tatoveret på kroppen og kunstnere kopierer og lader sig inspirere af det simple men ikoniske mønster. Mønsteret er blevet brugt på et uendeligt antal t-shirts, kjoler, trøjer og sågar skosåler.
I en ny video fra Visualized fortæller Peter Saville om inspirationen til coveret. Saville blev dengang briefet af bandet selv, som havde set illustrationen i en bog om frekvenser og elektromagnetisk stråling. Da han designede det, var han naturligvis ikke klar over, hvilken milepæl i den populærkulturelle historie, det ville blive, men han beskriver ret præcist de overvejelser, han gjorde og har gjort sig om pladecoveret: "[It is the] endless possible interpretations of this diagram that make it powerful and in a way useful for something like an album". Se det korte klip her:
Jeg skrev for et par år siden et portræt af Peter Saville til Politiken med min gode ven Frederik Bjerregaard. I modsætning til Ian Curtis overlevede Peter Saville heldigvis, og bag sig har han en glorværdig karriere som grafisk designer, udgiver, reklamemand, konsulent og meget mere. Indtil sidste år var han endda creative director i City of Manchester. Du kan downloade artiklen som pdf her. Og nå ja, hvad angår Joy Division-tatoveringer? Billedet herunder er af min arm...
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.
