Morgenpost: 05.08.14

Morgenpost: 05.08.14
Offentliggjort

Godmorgen. Der er morgenpost:

____________

Vi skal sgu lige have lidt The Flamingos, som er helt sublimt og senere blev samplet af The Fugees på Zealots.

____________

Morgenpost: 05.08.14

Det er fandme sjovt: Sorry I haven't Posted er en gammel blog, der samler undskyldninger fra bloggere, der ikke lige har fået blogget. Alle os læsere sad ellers virkelig spændte og ventede... Den bliver vist ikke opdateret mere, men fra indehaverens hånd er nu kommet bogen 'Working On My Novel', der rummer tweets fra folk, hvor der står noget med "working on my novel." Well, not right now. Et nyt projekt kunne være at lave en automatiseret opsamling, hver gang en modeblogger skrev "har lige holdt møde om et spændende projekt, jeg desværre ikke kan fortælle jer om endnu."

_____________

Seriøst sej redesign-opgave: Hele USPS' grafiske identitet. Det er fandme godt lavet!

____________

The Topography of Tears. Her er det tårer fra at skære løg, der har været under mikroskopet. Og der er åbenbart meget stor forskel på tårer alt efter hvorfor man græder.

____________

Vi kommer ikke rigtig udenom, at vi også skal have noget om Israel og Palæstina med i dagens morgenpost. Ikke fordi det er sket noget særligt (hvilket i sig selv er frygteligt; status quo bør anses som en katastrofe). Men fordi det lader til, at nyhedsværdien langsomt er ved at fise ud af situationen, mens hele Europa, USA og resten af verdens ressourcestærke lande vender hjem fra ferie til job og travl hverdag.

Jeg bemærkede i søndagens Berlingske, at Claes Kastholm stolt skrev: "Jeg er zionist." Samtidig er flere mediepersoner blevet beskyldt for at være partiske, fordi de er født i Israel, jødisk gift, engang har været i Tel Aviv eller har spist på en jødisk restaurant. Både udtalelser af Claes Kastholms karakter og beskyldningerne mod blandt andre Krasnik tjener intet formål. Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at trække linjerne endnu mere op, end de er i forvejen. Ethvert fornuftigt menneske bør både være i stand til at tage afstand fra både Hamas' og det israelske militærs modbydeligheder. Man bør se på tallene for de døde, de fordrevne og ødelæggelserne og i stedet søge løsningen frem for konflikten. Der er tale om en humanitær katastrofe, der ikke bliver løst af fjendebilleder men i stedet af dialog og oplysning.

Jeg læste i går to indlæg, der er værd at kigge på. Det ene er skrevet af en israeler, der kritiserer Israels evige udskyld og den vestlige verdens fornægtelse over krigsforbrydelserne. Det kan læses her.

Det andet er et dybt rørende indlæg, der er skrevet af en palæstinensisk kvinde, der har mistet ni (9!) familiemedlemmer i konflikten. Det hedder meget rammende 'Never ask me about peace again'.

____________

Noget lidt mere opløftende: Brains at Play er en fin video om hvorfor vi mennesker elsker at lege.

____________

Digital Atlas of the Roman Empire.

____________

Alle de smarte ting, man kan bruge vodka til.

____________

Milton Glaser (manden bag I <3 NY) har skabt en ny kampagne mod klimaforandringer.

____________

Jeg er allerede meget fascineret af Richard Linklaters film 'Boyhood', hvor han gennem 12 år har fulgt en dreng/ung mand og lader ham spille hovedrollen i filmen. Et skriv i New York Times om filmen (det er ikke helt nyt, men ikke desto mindre godt).

____________

Paul Smith har af Carl Hansen og Søn fået lov til at lade sine tekstiler dekorere en række Wenger-møbler i anledning af 100-året for Wegners fødselsdag. Er du vimmersvej, de er grimme.

____________

Det var alt, jeg havde for i dag. Vi ses i morgen.

Peace.