Larry David var med til at skabe tv-serien 'Seinfeld' i samarbejde med Jerry Seinfeld, senere lavede han HBO-serien 'Curb Your Enthusiasm', som han selv spiller hovedrollen i og nu er han så manden bag en Broadway-forestillingen 'Fish in the Dark'. Her får du et par af de nye interview, han har lavet i anledning af stykket, plus et par af de klassiske optrædender - fra sit essay i New York Times til sin udmelding om, at han skulle betales en betydelig sum for at læse bestsellerromanen 'Eat, Pray, Love'.
Tidligere på ugen var besøgte han Jimmy Fallons talkshow sammen med Jason Alexander, der spillede George Costanza i 'Seinfeld'. Det er tydeligt, at de to stadig kan lide hinanden.
____________
Udover at spille over for Larry David i HBO-serien 'Curb You Enthusiasm' har Jeff Garlin podcasten 'By The Way'. Hans første gæst nogensinde var Larry David, der blandt andet udtalte, at han skulle have 10.000 dollar for at læse 'Eat, Pray, Love' og at han aldrig har taget et fotografi. Good shit.
Da terrorangrebet i Boston fandt sted i 2013 skrev Larry David dette essay til New York Times. Flere medier havde på det tidspunkt interviewet gerningsmanden mor, der havde proklameret sønnens uskyld. Larry Davids pointe: Mødre er ikke de mest pålidelige kilder.
____________
Glimrende bid fra Howard Sterns interview med Larry David, der blev foretaget tidligere i år. Larry David fortæller historien om dengang, han besluttede sig for at sige sit arbejde som manuskriptforfatter for 'Saturday Night Live' op, men fortrød, da han kom hjem. Hans løsning var at møde op næste dag og lade som om, at ingenting var sket. Det lykkedes, og historien blev senere skrevet som en episode af 'Seinfeld'.
____________
Afslutningsvis denne gif af Larry David, der keder sig til en af New York Knicks' kampe.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.