Godmorgen - så er ugens sidste morgenpost klar til at blive tjekket ud, inden du holder weekend og måske skal på Northside, Copenhell eller Sonar. Eller bare ligger derhjemme og se Orange Is The New Black. Her kommer den i hvert fald.
_____________
Jeg har haft 'History Song' med The Good, The Bad & The Queen på hjernen de sidste dage. Tillykke, det skal du også have. Og et anden Damon Albarn-produktion, jeg heller ikke kan stå for, er 'Mr. Tembo' fra hans seneste plade.
_____________
Hvor belæst er du? The Guardian har en ret sjov quiz, hvor man skal genkende en bog på dens kort. Avanceret.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er pænt træt af clickbait-overskrifter som "This guy went to the mall. What happened next blew my mind" eller måske "34 reasons cats are superior to human beings" og så videre. Det er The Onion også, der nu har lanceret sitet Clickhole som reaktion på sider, der lever af opblæste rubrikker i jagten på klik.
_____________
Hvis du har 20 minutter i løbet af dagen eller weekenden, så tjek lige Jim Carreys tale til dimittenderne på Maharishi University of Management fra 2014. Han er en klog mand og der er masser af life advice at hente. I år er det i øvrigt 10 år siden, jeg blev student. Shit, det går stærkt.
_____________
"The mono-mano life is more manageable than you might think. If you were to tie one hand behind your back and go through your day, you could accomplish just about everything. It takes longer, but it can be done."
Stærk, stærk læsning om en mand, der mister en arm, og hvad det betyder for den måde, han lever på. Jeg har tit tænkt på, hvordan ens hverdag vil være anderledes, hvis man undværer en arm, et ben eller måske synet, og den her tekst giver fint svar på noget af det.
En kort film om Times New Roman, som alle vist kender. Det er verdens mest berømte skrifttype og den blev designet til avisen The Times i 1931. I dag er der ikke så mange designere, der bruger den, selvom den ikke rigtig har gjort noget.
_____________
Da to af verdens største forlag, Penguin og Random House, fusionerede, skulle de selvfølgelig også have et nyt fælles visuelt udtryk. Den opgave landede ved verdens vel nok sejeste bureau, Pentagram, som løste opgaven således.
Her er sygdommene, der højst sandsynligt kommer til at slå dig ihjel. Kom så i form og spis ordentligt, så det ikke er dit hjerte, der sætter ud for tidligt!
_____________
Jeg har ikke mere for i dag og for denne uge. Husk at jeg altid er lydhør for forslag på kristoffer (a) dahyernst dot com eller på Instagram eller Twitter eller i det virkelige liv. Nu vil jeg gå ud og købe en pizzasten og lege indfødt italiener resten af weekenden. Send gerne din favoritpizza forbi mig.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.