Godmorgen, så er det endnu engang tid til morgenpost. Jeg har samlet en håndfuld lækkerier, du kan tjekke ud her:
__________
10. Stories are fucking easy. PLOT OF EVERY BOOK EVER: Someone is looking for something. COMMERCIAL VERSION: They find it. LITERARY VERSION: They don’t find it. (That’s fucking it.)
Hvis jeg skulle have været ung på et andet tidspunkt eller et andet sted, skulle det helt klart være i Manchester i 1980'erne. Factory Records, Joy Division og senere New Order, Happy Mondays, Stone Roses. Tjek nummeret med Monie Love ovenfor, der er lidt mere hiphop og funky end det klassiske Madchester-musik, men ikke desto mindre sagtens kunne passe ind på Hacienda dengang. Og hvis du ikke har set 24 Hour Party People endnu, så gør det lige.
__________
If you’ve ever had the chance to kayak around New York, you might have noticed this… In between Queens and the Bronx, is a small abandoned island called “North Brother”. In 1885 the island was used to build a hospital complex to quarantine and treat people suffering from smallpox and typhoid fever.
Danmarks avissvar på Fox News, Jyllands-Posten, har de senere uger kørt en ret udokumenteret kampagne mod Bjarke Ingels og beskyldt ham for plagiat, industrispionage og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Bjarke Ingels har taget til genmæle og får forhåbentlig sidste ord i sagen. I mine øjne er Bjarke Ingels et af de mest visionære og internationalt tænkende mennesker, vi har herhjemme, og han burde tjene til inspiration og stå som eksempel frem for at blive haglet ned.
The Orgiastic Future. I høj grad NSFW, så lad være med at klikke, hvis du arbejder i Nordea eller sidder i et IC3-tog med en nonne ved siden af.
__________
"In 1974 the young Timm Rautert travelled to Pennsylvania to photograph those who normally don’t allow themselves to be photographed: the Amish, a group of Anabaptist Protestant communities. Four years later Rautert returned to America, this time to the Hutterites who live so stringently by the Ten Commandments and the bible’s restrictions on images that they have their identity cards issued without photographs. Both these two series were influential on Rautert’s later work and No Photographing brings them together for the first time."
Jeg kan ikke være andre end mig selv. Jeg kan ikke ændre min
personlighed. Jeg bliver nødt til at insistere på at være mig selv i offentligheden og ikke opfinde en offentlig karakter, for det bliver jeg sindssyg af.
