Huxi Bach arbejder i øjeblikket på sit kommende one-man-show, der bærer arbejdstitlen 'Valg'. Jeg har talt med ham om hans faste nyhedskilder, hans yndlingsprogram i radioen, Søren Pind og meget mere.
“Jeg kan godt lide at følge med. Hver morgen tjekker jeg DR Politik, Politiken, Ekstra Bladet, BT og Politiko, der er Berlingskes side om dansk politik. Det er lige meget for fornøjelsen og hvor underholdningens skyld. Et par gange om ugen drøner jeg også forbi livescience.com for at se, om der er sket noget crazy på det videnskabelige område. Det er der tit. Jeg synes, det er sjovt at følge med, men det er også på en måde mit job at være opdateret - både i forhold til, hvad jeg går og skriver og i forhold til mit radioprogram. Hvis jeg skal fremhæve én ting, jeg har læst i en sidste uge, må det være Søren Pinds første tweet efter han blev udnævnt til minister. Der er helt utrolig meget materiale til sådan en som mig i den her artikel.”
“Hedder 'Huxi og det Gode Gamle Folketing' Det er politisk analyse. Men med den store, lysende fordel, at det bliver foretaget af rigtige politikere, der har siddet i Folketinget, men har den fordel, at de ikke længere sidder der. Og derfor kan tale frit, og er fri fra partidisciplin og pressestrategi. De har intet at tabe. Hvis jeg skal fremhæve ét program, skal de være vores program fra sidste uge. Bølgerne gik rimeligt højt. Mogens Camre (DF) er en mand af sin mening, og det er Helle Degn (S) i den grad også. Og de to kan godt komme op at toppes. Det sad sgu ret godt i solar plexus i forhold til, hvad vi vil med programmet."
“Er komikeren Hannibal Buress. Han har lavet et show, der hedder ‘Animal Furnace’, som er sindssygt godt. Og der er en bid fra det show, hvor han snakker om sikkerhed i lufthavnen. Det er sådan et emne, som alle standupkomikere har været igennem. Og han starter med den der klassiske pointe om, at man ikke må tage vand med ind gennem security. Men han tager det et nyt sted hen, som er helt bizart. Det kommer der noget ret sjovt ud af.”
"... 'Den Korte Radioavis', som jeg deler radiokanal med. Det er et program, som er ramt lige i røven. Jeg sidder ved siden af dem hver tirsdag, og er derfor lidt med på indersiden af projektet. Jeg kender også drengene fra før, så jeg havde glædet mig ret meget til at høre, hvad de havde fundet på. Det er jo en parodi på det moderne nyhedsbillede koblet med en parodi på et gammelt radioprogram, hvor en ældre kvindelig journalist himler over sit unge sidekick. Det minder mig om et eller andet. Nå, men faktum er, at Frederik Cilius og Rasmus Bruun hver dag gør et forbilledligt stykke arbejde ud i at skrive aktuel satire."
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.