...Men man skal ikke tage fejl, for i køkken og på tallerken hersker der gourmet, flere af spisehusets folk har en fortid hos Malling & Schmidt, som tidligere havde til huse på adressen. En af stedets unge kokke, Rasmus Hansen, er da også kommet på Kokkelandsholdet, så vi snakker et køkken, der bogstaveligt talt går efter guldet. Konceptet går på at lave copy-serveringer af retter, der er kendt fra michelinrestauranter rundt om i verden.
At spisehuset er nordisk kommer til udtryk i, at man følger tidens toneklang i forhold til at dyrke lokale råvarer, og hvad der er i sæson. Frokost byder på 3 serveringer for 199 kr., 5 for 299 kr. eller 7 for 399 kr. Til aften er der hhv. en 3-, 5- eller 8-rettersmenu for 399-799 kr. Hertil vinmenuer til alle tre menuer for 349 kr.-749 kr.
Mandag-lørdag fra kl. 12 Sidste bestilling skal ske senest kl. 21.30 (8 retter dog kl. 20.30)
På Nordisk Spisehus kan man altså få en fornemmelse af, hvad man går glip af ude i verden. Alle kopierne laves efter aftale med de respektive restauranter, vel at mærke. Temaerne skifter hver anden måned og påvirker både mad, indretning og udsmykning – man går efter at give gæsterne en totaloplevelse af madens tema.