Australien er meget mere end shiraz. Australien er endda meget mere end cabernet sauvignon, chardonnay, grenache og pinot noir. Det vil være en overdrivelse at tale om en bevægelse, men som både Argentina, USA og især Chile, er Australien ved at bredde sit image ud til også at omfatte cool climate, vertikal rank struktur, friskhed og mangfoldighed i druevalget.
Kontinentet på solsiden kan imidlertid ikke lave om på de naturgivne forhold, de sydfranske og spanske varieteter ER på hjemmebane og men der er god idé i at kigge på Middelhavets andre varmebestandige druesorter fra Italien, Grækenland og Portugal.
For nylig var den australske master of wine Justin Knock i København med en serie hvide og røde vine, der var langt fra shiraz og chardonnay, de hvide endda langt fra almindelig opfattelse af australsk vingummibamse og vinøs sul på kroppen.
Smagningen omfattede druer som pinot grigio, arneis, colombard, fiano, nebbiolo og tempranillo – ikke just druesorter vi forbinder med Australien. Endnu mere overraskende for mig var de generelt lave alkoholprocenter.
Nuvel, jeg er klar over at de fleste af sorterne håndterer middelhavsvarmen fint og meget sjældent giver voldsom alkohol, men ikke desto mindre overraskede det mig hvor friskfyrsagtige de var. Flere er sandsynligvis syrejusteret, men South Australia, hvor alle vinene kom fra, har store variationer i temperatur og nedbørsmængder og kølighed og friskhed kan man sagtens fremelske i vinene på naturlig vis.
Blandt vinene noterede jeg især glad omkring Primo Estates 2011 Pinot Grigio, en bøgebladsagtig aroma med indslag af jasmin og blomstrende sommerfuglebusk, omkring den kalkmindeagtige og vejstøvssmagende Arneis 2010 fra First Drop i det høje kølige Adelaide Hills.
Jeg noterede ivrigt omkring og forsøgte at afsløre falskneriet omkring Primo Estates 2012 Colombard, men der var ikke noget falskneri. Colombarden optrådte bare som en sauvignon blanc på steroider med grapefrugt og ekstrakt af passionsfrugt.
Jeg skosede Corioles 2009 Fiano for fuldstændig kønsløshed, nikkede anderkendende til Chester Osborns 2010 The Hermit Crab på viognier og marsanne, og havde så fået nok af det svulstige orangevand, og fik sat kvalmende trumf på med Yalumbas 2012 Oxford Landing viognier, hvor jeg blot længedes efter en iskold hvedeøl.
Primo Estates 2011 shiraz/sangiovese blend Il Briccone gav lysten tilbage med sin kærnemælk, jern og blod, kaffe og pebrede kirsch, mens sangiovesen 2009 Mad Dog var uforskammet kunstig, slikfabriksagtig, overgjort, fuld af overmodne boysenbær i chokoladesovs, og komplet misforstået.
Primo Estates 2006 Nebbiolo var forbavsende druetro og modernistisk piemontesisk og Longviews 2007 Riserva Nebbiolo var decideret vellykket, med kornet tannin, kirsebær, asfalt og spagnum.
Thorn-Clarkes 2009 Morello Nebbiolo smagte klart af voldsom uintegreret syrejustering og mælkechokolade, et par rhône rangers og en zin senere kom så finalen, Penfolds’ 2010 Cellar Reserve Tempranillo. Den kan vist ikke engang købes i Danmark, men det var flamenco, passion, lidenskabelig dans og fingerspil på spansk guitar tilsat Penfolds’ typiske lidt gammeldags og krævende syre/tanninbid. Klart dagens bedste vin.
Vinene importeres af:
Højelse Vinhandel
Bækkelund Vin
Philipson Wine
Treasury Wine Estates
Erik Sørensen Vin
Taster Wine
__________
SE OGSÅ: Kender du druen?
SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mission musling
TWITTER: Følg gastro på twitter
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook
