... Det giver selvfølgelig noget liv, men måske nogle gange lidt for meget liv!
Det er i al fald skønt, at der er kommet et sted, hvor man med sikkerhed ved, at man kan få diverse ting, der tidligere kunne være svære at støve - Christen Olsens urterpushershop, Stigs Oliven, Vejrø... Jeg må dog sige, at jeg gang på gang bliver noget modløs over, hvor ringe en betjening man for ofte møder.
Det er lidt underligt at handle i specialforretninger - hvad staderne jo ret beset er - og så tit opleve, at vedkommende bag disken intet ved om varen. Jeg har eksempelvis købt sandart og så blevet bedt af pigen i fiskebiksen om at pege den ud i montren, for hun kendte den ikke. i dag handlede jeg så grønt udendørs, og jeg kan sagtens leve med, at fyren står og spiser noget tapashalløj af en plastictallerken, mens han betjener mig, men da jeg så skal betale og har placeret mit kort i terminalen, vender han mig ryggen for at tale med en bekendt, og vedbliver med at stå med ryggen til mig, mens jeg færdiggør ekspeditionen, tager mit kort og kvittering, hanker op i mine varer og går. Call me old fashion - jeg synes sateme ikke, at det er en ordentlig måde at runde en handel af. Og det hører med til historien, at jeg havde købt to små bakker bær og en pose ærter og lagt tæt på 100 kr. Så billig en vare er det jo heller ikke, man køber!
Jeg er på det rene med, at hele torvekonceptet lægger op til en uformel omgang mellem kunde og stadeholder, men det er ikke det samme som uprofessionalisme. Torvehallerne er dyre specialforretninger på feltfod - det går simpelthen ikke, at servicen så er på et niveau som en iskiosk på Dyrehavsbakken.
/Jesper Uhrup Jensen
__________
TILBUD: 4 numre af gastro + Proptrækker & oplukker fra Laguiole
LÆS OGSÅ: Simpel sommer
LÆS OGSÅ: Opskriften på fiasko
