Boganmeldelse: Malling & Schmidt – Tilblivelse

Med ’Tilblivelse’ er der sat nye standarder for bøger om gastronomi i Danmark. Stor, dyr, tung som en haveflise og på sin vis uanvendelige og samtidig fuldstændig uundværlig for enhver, der interesserer sig for gastronomi.

Boganmeldelse: Malling & Schmidt – Tilblivelse
Offentliggjort

Thorsten Schmidt er en af Danmarks mest ekstreme kokke – nej, han er den mest ekstreme. Der er andre kokke, der er mere ekstravagante i deres råvarevalg og mere ekstroverte og har større armbevægelser, men ingen dansk kok går så radikalt til værks i sine tilberedningsmetoder som Thorsten Schmidt. Det kunne man konstatere ved selvsyn på Malling & Schmidt, både midt i Århus og senere, da de rykkede ud af byen. Om det stadig er sådan i Villa Dining, har jeg endnu til gode at opleve, men man kan i al fald genopleve det i den fuldstændig afsindigt flotte og interessante kæmpebog, der udkom for et par måneder siden.

Og nej – det er ikke nogen kogebog, for der er ikke opskrifter i bogen. Og godt det samme, for de færreste ville være i stand til at lave den mad, der er det nærmeste, man kommer elBulli på dansk jord. Men hvad er det så? Tjaa, det kunne have været en lille undseelige pamflet, hvor Thorsten Schmidt taler om løst og fast, men i stedet er det blevet et massivt pragtværk, 400 sider nørdet gastropornografi med foto, der efterlader læseren måbende tilbage.

Bogen begynder i 1986, hvor en tiårig dreng kommer til Danmark fra Tyskland med sin danskfødte mor, stort set uden danskkundskaber tillige med en massiv ordblindhed. Den kreative dreng opdager interessen for fysik og kemi – bøgerne åbnede sig trods ordblindheden, og så kommer også interessen for gastronomien til – Thorsten Schmidt uddanner sig til kok, arbejder diverse steder i ind- og udland, møder sin kone, Rikke Malling, for så endelig at etablere Malling & Schmidt og senere Nordisk Spisehus i Århus. Bogen slutter, når økonomiske trængsler har gjort tingene besværlige og næste kapitel skal til at begynde – Villa Dining i samarbejde med Kähler.

Det kan godt være, at drengen fra Tyskland havde det svært med ord, men det må man sige, at han er kommet efter. Bogen er – ud over at være et gastronomisk billedepos – og ’erindringer i utide’ fra en yngre mand, et indblik i denne helt særlige koks univers. Hans tilgang til råvarer og tilberedningsmetoder, hans baggrund for at fortælle de gastronomiske historier, han nu engang gør etc.

Det er god og interessant læsning, og uden tekst havde bogen fremstået katalogagtig, men det er og bliver stadig billedsiden, der står tilbage og gør denne bog til et fantastisk overskudsprojekt. Og hvad skal man så med den, en kogebog uden opskrifter? Man skal kigge i den, igen og igen – det er en obligatorisk billedbog for alle, der interesserer sig for gastronomi.