Det gamle og nye Spanien
Genkendelsesgraden for rioja er blandt de højeste indenfor vinrelaterede geografier, druer eller producenter, i hvert fald i Danmark, men hvem har hørt om Mentrida? Spansk vin i Danmark er udfordret fra mange sider. Landets sammensætning med små druedyrkere, som leverer til kolossale vinforetagender, markedsføring under anløbne men kendte betegnelser som reserva og gran reserva og senest en tydelig trend blandt high-end vinelskere væk fra mørke koncentrerede frugt- og tanninbamser, er gået relativt voldsomt ud over Spanien. Mange danskere har hørt om Pingus, langt flere husker gammeldags krydret rioja… med glæde eller væmmelse. Set udefra er Spaniens ”modernisering” over de sidste 15 år gået for vidt. Da, lad os bare kalde det, traditionel rioja gik af mode, blev fokus drejet mod farve, ekstraktion og fransk eg. Lemmingeeffekten gik ud over en unik vinstil, man stadig ikke finder andre steder. I dag er der meget få rioja-huse tilbage, der tør holde fast i den langtidsfadlagrede rødvin og endnu færre, der stadig taler den langtidslagrede hvide viura-baserede riojas sag. Stilens fremmeste eksponent er uden sammenligning det paradoksale Lopez de Héredia. Huset foretog i 2001 det provokerende skridt at lade den verdensberømte irakiske arkitekt Zaha Hadid designe en promo-pavillon, som siden blev integreret i Lopez de Heredias velbevarede 1800-talsfaciliteter i Haro.
For nylig lavede jeg en vældig interessant sammenstilling af husets traditionalisme med Spaniens spirende vinøse postmodernisme – den balancerede koncentration, intensitet uden tyngde og transparens, Mentrida-området syd for Madrid og dets ambassadør, huset Jimenez-Landi.
Allerede husenes intro er væsens forskellige. Lopez de Heredias Viña Cubillo 2005 (125 kr. 91 point) er mørke bær og modnende kød, fuld af jern og jord, mens Jimenez-Landis Bajondillo 2010 (69 kr. 89 point) er fuld af mælkesyre, peber, sprælsk ungdommelighed og umiddelbarhed. Lopez de Heredias historiske hvide langstidsfadlagrede Viña Tondonia Blanco 1993 (229 kr. 87 point) kræver tilvænning. Skræmmende gul leverer den kamille, voks, abrikosskal og oxydative elementer, rapsoliebolsjer og abrupt afsluttet frugt, hvor benet syre tager over. Enhver bredt funderet entusiast bør prøve den! Jimenez-Landi satser på Centralspaniens allestedsnærværende garnacha, mens Lopez de Heredia selvfølgelig prioriterer tempranillo for de røde vine. Jimenez-Landis Pielago 2009 (169 kr. 93 point) leger farligt med likorøsitet, men klarer den, stiller peber og lavendel, kirsebær og kvas til skue, mens smagen er storslået, men harmonisk. Med Viña Tondonia Reserva 2000 (229 kr. 91 point) bevæger vi os på alle måder til fortiden, i udtryk og metode. Næsen viser ren lagret duft, vanilje, hybente, jord, blødhed, lav syre og jern i eftersmagen. Jimenez-Landis Sotorrondero 2009 (119 kr. 90 point) er komplet modsat, syrah-baseret, fuld af mælkesyre og mørke bær, men igen med fornem luftighed. Husenes flagskibe kan ikke være mere forskellige og alligevel er der grundlæggende forståelsesmæssige fællestræk.
Ataulfos 2009 (349 kr. 96 point), enkeltmarksbaseret solo-garnacha, er transparent, æterisk, balsamisk, fuld af hindbær og kaffe, nærmest burgundisk i sin luftighed, men sandelig spansk i sin kropslige flamencointensitet.
Lopez de Heredias topvin er selvfølgelig ægte gran reserva, Viña Tondonia Gran Reserva 1991 (499 kr. 95 point) med ni års fadlagring, er en fejlplaceret fantast, en fortidsøgle med relevans for i dag og i morgen… en nødvendighed i al konformiteten. Hvad siger du til lys transparens, sveskemos, latakiatobak, madeira og kaffe, kogt jordbær og vanilje, pels og læder? Rancio er der masser af i smagen, slankhed grænsende til det afpillede, men indeni trænger sig så meget personlighed på. Den er væver og senet og virkelig imponerende – gem den blot endnu længere.
