Sponsoreret indhold

Etiopisk eller indisk kaffe? Vi giver dig top 6 over de bedste kaffenationer i verden

Nespresso har sendt deres kaffeeksperter rundt i hele verden for at udvælge de allerbedste kaffebønner. Vi har ladet os inspirere og gjort det samme.

Etiopisk kaffe

"Og så er den jo brygget på etiopiske bønner".

Du har måske prøvet det; at få serveret en friskbrygget kaffe med en nonchalant info om, at bønnerne i øvrigt stammer fra et eksotisk sted. Og som oftest vil du bare nikke med men uden egentlig at vide, hvad det så lige er, der kendetegner den etiopiske bønne, som din kaffe er brygget på.

Hvor skulle man også kunne vide det fra? Men forskellen på kaffebønnernes kvalitet og smag kan variere i samme grad som en flaske ungarsk rødvin og en argentinsk Malbec.

Det var også derfor, at Nespresso – den schweiziske kaffeproducent – i sin tid sendte kaffeeksperter verden rundt, da de skulle udvælge fire kaffenationer til deres Pure Origin Grand Cru kaffesortiment.

I sidste ende er det selvfølgelig en smagssag, men når man spørger Nespressos kaffeeksperter og andre kyndige baristaeksperter, så synes der alligevel at være et mønster i, hvilke kaffenationer der rangerer som de bedste producenter af kaffebønner i verden.

Få her en top 6 over de bedste kaffenationer, så du ikke bare nikker med næste gang men måske endda kan komme med din egen lille "i øvrigt"-tilføjelse selv.

Blandt kaffeeksperterne er Etiopien som oftest højt rangeret på listen over de lande, der fremproducerer den bedste kaffe, og landet regnes også som Arabicavariantens fødested. Det er nok heller ikke tilfældigt, at Nespressos kaffeeksperter udvalgte lige netop Etiopien som inspiration til deres Bukeela ka Ethiopia Grand Cru kapsel. En aroma af sart jasmin, hvid lilje, bergamot og andre sarte blomster kendetegner den etiopiske kaffe, når den er bedst.

Colombiansk kaffe er kendt for sin diversitet og friskhed. Det kommer sig af, at kaffebønderne ofte stammer fra små familiedrevne kaffegårde i stedet for én eller to store producenter. Samtidig betyder landets beliggenhed tæt på ækvator, at colombianerne kan høste to gange årligt. Colombiansk kaffe har typiske noter af rød frugtmarmelade, der giver sig til kende som en vinagtig smag. Nespressos kaffeeksperter udvalgte Colombia som inspiration til Rosabaya de Colombia Grand Cru kapslen, der med sin frugtige syrlighed indkapsler den colombianske kaffebønne.

De kenyanske kaffebønner er nogle af verdens mest udsøgte. Gennem tiden har de sat standarder for kaffebønner kloden rundt. Kaffen dyrkes i højderne i en rød og vulkanisk jord. Det giver ofte den kenyanske kaffe en potent og sødmefuld bærsmag, som efterlader kaffedrikkeren med en eftersmag som en tør, god vin kan gøre det. Spørger man kaffeeksperter, er kenyansk kaffe synonymt med kvalitetskaffe.

Brasilien er og bliver verdens største kaffeproducent. De brasilianske kaffebønner er kendt for deres ekstremt høje kvalitet. Bønnerne semi-tørres, hvilket lader planteslimets sukker sive ind og give bønnen en sødmefuld og silkeblød smag. Nespressos kaffeeksperter var også forbi Brasilien, og det er også denne sødmefulde og silkebløde smag, der kendetegner deres brasilianske Dulsão do Brasil Grand Cru kapsel.

Indonesisk kaffe regnes for noget af det fineste kaffe i verden, hvorfor det også er noget af det dyreste. Det gælder især kaffebær – her er nemlig tale om bær og ikke bønner - fra øerne Sumatra og Java, som, inden det ender som et kaffebær, har været gennem fordøjelsessystemet på et af øens særlige kattedyr. Du læste rigtigt, ja! Du kan dermed nemt betale ca. 1.000 kroner kiloet for katte-afføring. Det ændrer dog ikke på, at den indonesiske kaffes status, blandt kaffe-aficionados, regnes for noget af det fineste.

Den indiske kaffe spejler sig faktisk en smule i den indonesiske. Det er dog bønner og ikke katte-afføring, der her er tale om. Kaffen dyrkes på marker, der ligger op af de stejle bjergsider. Det er ofte en fyldig og syrlig smag, der kendetegner den indonesiske kaffebønne, og det er samtidig denne fyldige og syrlige smag, man får med Nespressos indiske kaffevariant, Indriya from India. Her har man krydrede med undertoner af kakao samt noter af nellike, peber og muskat.