Gadekøkken gange to

To af Københavns populæreste restaurantkæder har stadig vokseværk – nu også på gadeplan.

Gadekøkken gange to
Offentliggjort

Det nyåbnede Lê Lê Street Kitchen på Åboulevarden i København er sidste skud på stammen i det vietnamesiske restauranteventyr, der begyndte beskedent på Vesterbro, og som lynhurtigt blev utroligt populært. Med Lê Lê Street Kitchen er der på en måde tale at komme tilbage til rødderne, idet det enkle og uformelle sted vækker mindelser om netop den beskedne start på Vesterbrogade – før Lê Lê blev talk of the town, og et sted, man kunne rende ind i Kronprinsen.

Også Sticks’n’Sushi er gået gadevejen med deres nye Sticks’n’Stick i Nansensgade, hvor de tidligere drev Sushi Suiten. Det nye sted – nummer gud ved hvad i rækken fra Kim Rahbek & co. siden starten i 1994 – har som navnet antyder – helliget sig de små spyd i allehånde varianter. Der er åben fra sidst på eftermiddagen, og manden ved yakitori-grillen er ingen ringere end Jens Rahbek, der i sin tid var med til at banke kæden op sammen mede sin bror, Kim, og Thor Andersen. Jens Rahbek gik siden sine egne veje, men krydser med Sticks’n’Stick sine egne spor.

Er du ikke allerede abonnent på Gastro? Så klik her og få et godt introtilbud med lækre gaver.