Kold luft mellem Lieffroy og Falsled Kro?

Rygter er der mange af – også i restaurationsbranchen. Et af dem går på, at Jean-Louis Lieffroy ikke fratrådte som køkkenchef på Falsled Kro ved årsskiftet, fordi pensionisttilværelsen fristede, men fordi han havde raget uklar med familien Grønlykke, der ejer hovedparten af Falsled Kro.

Kold luft mellem Lieffroy og Falsled Kro?
Offentliggjort

Lieffroy skulle efter sigende havde været imod Løgismose-koncernens engagement i Nimb og det pengedræn, det var, også af Falsled Kro, som Lieffroy var medejer af. Den dårlige kemi skulle havde bredt sig til Lieffroy junior – Patrick – som fortsatte som souschef under Per Hallundbæk, der havde overtaget posten som køkkenchef. Patrick Lieffroy afviser direkte over gastro alle rygterne – ikke mindst det rygte, der påstår, at Patrick også skulle have forladt kroen, så med Patrick Lieffroys forsikringer strander rygterne indtil videre der.

Også det rygte, der vil vide, at Lieffroy junior og senior i fællesskab vil åbne et helt nyt sted.