Nye farver til risgryden

Urtekram har netop lanceret to nye ris-sorter fra Thailand, der giver farve og smag til din tallerken.

Nye farver til risgryden
Offentliggjort

Der er to ris-nyheder på vej fra Urtekram, hvor risene ikke længere er klasssisk hvide, men henholdsvis sorte og røde. De flotte farver får risene ved deres indhold af antioxidanten, anthocyanin, som blåbær også indeholder.

I Thailand bliver de sorte ris også kaldet forbudte ris, fordi de adelige i det gamle Kina ikke tillod undersåtterne at spise disse særlige ris - i dag er de heldigvis tilladte for alle. Når de sorte ris koges, ændrer farven sig til en flot purpur-lilla. De røde ris, der kaldes Khao Deng bevarer deres rødbrune kulør efter kogning, så begge ris-typer vil pynte på middagsbordet. Smagen er en anelse kraftigere end almindelige hvide ris og let nøddeagtig.

Se også: Hurtig hverdagsmad à la Jamie Oliver