Så kører The World’s 50 Best Restaurants cirkusset igen!

Så kører The World’s 50 Best Restaurants cirkusset igen!

Så kører The World’s 50 Best Restaurants cirkusset igen!
Offentliggjort

Det er en liste, der er til for sin egen skyld og for sine sponsorers skyld. Desværre må jeg konstatere, at de journalister, jeg kontaktes af, rent faktisk betragter listen som officiel og absolut – som var det et restauranternes officielle OL. Og så vil listen selv og dens tilhængere muligvis sige, at det skam er at fejllæse den, men så ihærdige er World’s 50 Best nu heller ikke med at korrekse denne fejllæsning!

TILBUD: 4 numre af gastro + Laguiole proptrækker + oplukker

World’s 50 Best kan i visse tilfælde ramme noget, men det er først og fremmest en liste, der baserer sig på tilfældet – hvor har 936 personer tilfældigvis spist. Eller måske spist, men i al fald stemt på! Tidligere var jurymedlemmernes identitet tilgængelig, og det mente kritikerne gjorde det let for listekandidaterne/restauranterne at lave lobbyarbejde, invitere og i det hele taget gøre sine hoser grønne. MEN det gjorde det også muligt at stille spørgsmålstegn ved jurymedlemmernes troværdighed, kapacitet og referenceramme. Og det var der rigtig god grund til at gøre!

I et andet bovlamt forsøg på at imødekomme kritikken, siger listen nu selv, at en restaurants meget pludselige fald eller stigning ikke nødvendigvis siger noget om stedets kvalitet, men vidner om, at juryen det år har haft sit fokus andetsteds. WTF!

En liste, hvor udvælgelseskriterierne ændrer sig fra år til år. En liste, der beror på, hvor jurymedlemmerne tilfældigvis har været. En liste, der bevæger sig som vinden blæser. En liste, hvor en fuldstændig ligegyldig suppe-steg-og-is-restaurant som Steirereck i Wien ligger som nr. 9 (københavnske topsteder kan lammetæve den til enhver tid). En liste der har haft en turistfælde som florentinske Enoteca Pinchiorri højt placeret… Man kunne blive ved. Men det imponerende, som The World’s 50 Best har formået at manifestere sig og få ikke mindst medieverdenen til at hoppe med på den.

www.theworlds50best.com

__________

SE OGSÅ: 3 femstjernede vine

SE OGSÅ: Michelin 2014: Stjerneskud over København