Stærk tobak fra Sydafrika

Stærk tobak fra Sydafrika

Stærk tobak fra Sydafrika
Offentliggjort

Jeg har fulgt Veenwouden, et lillebitte vinhus i Paarl, siden slut90erne, hvor vinene allerede var gode køb og blandt Sydafrikas bedste bordeaux-blends. Det er vinene fortsat. Merlot og Classic, henholdsvis 2009 og 2008 sammenfatter Bordeaux og Cape i to fremragende vine til mørke januaraftener. Klassisk blyant, agurk og solbærblad, masser af cigarblad og pibetobak med trøffel i, blander sig med sod, koks og solbæressens med lakridsdrops i. Både Merlot (92) og Classic (92), med firebanden cabernet sauvignon, cabernet franc, merlot, og malbec, kræver tid på karaffel lige nu, for de er genstridige og uvillige.

Marcel van der Walt administrerer godt 12 ha vinmarker på især kølig jernholdig lerjord, hvor merlot elsker at vokse. Selvom Sydafrikas typiske brændte tone også genfindes i enkelte årgange, står Veenwouden for nogle af landets mest rene og stærkt konkurrencedygtige bordeaux-efterligninger og priserne er lige nu hos den danske importør ekstraordinært lave… grotesk lave. Her skal købes kasser!

100 kr. v/6 fl. hos

www.vinogvin.dk