Weekendtip: Fest for lakridsen

Er du også pjattet med den sorte slik, så kan du allerede nu glæde dig til at blive guidet gennem smagen af lakrids under weekendens lakrids-festival.

Billede 1 - Weekendtip: Fest for lakridsen
Offentliggjort

Lakridsaktører fra både ind- og udland, spændende blindsmagninger og kåring af udstillernes bedste produkt indenfor smagen af lakrids er blot noget af det, du kan opleve til weekendens lakrids-festival.

Kåringen af "The Liquorice Taste Award" står et smagspanel bestående af passionerede kokke, der ofte eksperimenterer med lakrids i madlavningen, madskribenter og lakridsentusiaster for. De inviteres alle til en blindsmagning med udstillernes favoritprodukt indenfor smagen af lakrids. Vinderen af "The Liquorice Taste Award" annonceres lørdag kl. 17 fra Grilleriets scene.

Webers åbne køkken danner rammen for lakrids-workshops, hvor gæsterne enten kan kreere de populære A'ere og B'ere eller lakrids med helt nye smagsvarianter sammen med lakridskogerne fra LAKRIDS by Johan Bülow, få inspiration til grillede forretter, hovedretter og desserter med lakrids i selskab med Grilleriets topkokke eller lave lakrids cookies og macarones med lakridstrøffel under kyndig vejledning af Allan Andersen fra Konditori Antoinette.

I anledning af lakridsfestivalen har Raz Spa udviklet en helt ny Lakrids Spa serie, som lanceres på festivalen. Blandt de nye sorte velværeprodukter præsenteres bl.a. en helt ny lakrids Scrub med ekstremt salt lakrids og så gennemført økologisk, at den kan spises!

Lakridsfestival løber af stablen lørdag d. 9. og søndag d. 10. februar 2013 i Grilleriet by Weber, Dampfærgevej 10, 2100 København Ø.

Se også: 5 favoritter fra det danske landkøkken »