På en helt udramatisk måde har Oh No Ono sat pause på det beach-boys-falset-bærende-artpop-syretrip, de har taget verden med storm med. Egentlig spiller de ikke mere, men for Det Elektriske Barometer har de gjort en undtagelse og stiller op til hvad kan regnes for at blive den sidste (med undtagelse af 10. november i Vega) koncert for drengene. Så nyd deres formidable 'Icicles' og grib chancen for en sidste liveoplevelse på søndag.
De danske über indier i Choir Of Young Believers er tilbage med nyt – endelig! Bandets frontfigur Jannis Noya Makrigiannis tilbragte tiden henover vinteren i L.A. for at sætte sidste finger på de nye sange, inden bandet tog i studiet for at færdiggøre den nye plade. Førstesinglen byder på euro-80’er-pop-lignende referencer, tunge beats og nostalgisk vokal – lige som jeg kan lide det!
Jeg fristes til at sige, at Vinnie Who med karakteristiske Niels Bagge i front er grunden til at disco har fået en renæssance herhjemme. De skinnende neodisco-toner bliver fremført så godt, at selv de mest garvede guitar-slackere må vippe med tæerne. Om lidt tager bandet udenlands og spiller ikke i Danmark før til sommer, så gør dig selv en tjeneste på søndag og lyt til Vinnie Who en sidste gang inden de tager afsted.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.