Den traditionelle britiske smoking kan se skarp ud. Det samme kan en habitjakke med westerndetaljer, jeans og boots. Men lige meget, om du er suited eller booted, skal stilen bæres rigtigt.
Der er ikke noget så cool som en stil, der er kørt helt ud. En ægte britisk gentleman med dobbeltradet jakke, paraply, blanke oxfordsko og manchetknapper kan udstråle præcis samme overskud som en amerikansk sydstatsmand i boots, hat, jeans og stort flashy bælte. Så lang tid stilen er gennemført.
Både det britiske og det amerikanske udtryk er maskuline og traditionelle. Alligevel er der også forskelle, ikke mindst i de signaler, de to outfits udsender. Hvor det britiske siger: "Jeg holder døren for enhver kvinde," siger det amerikanske: "Jeg har tænkt mig at sparke døren ind." Det er forskellen på en dry martini og en whisky on the rocks, underspillet elegance og bigger-is-better, "for goodness sake" og "what the fuck!".
I opfølgeren til den første Kingsman-film fra 2015, som har fået titlen "Kingsman: The Golden Circle", bliver det ærkebritiske spion-agentur "Kingsman" sprængt i luften, og de smokingklædte agenter fra London bliver nødt til at samarbejde med deres amerikanske søsterorganisation fra agenturet "Statesman".
Det kulturclash fører til en del skuduvekslinger, alle sammen leveret i tidløs stil, hvad enten den er amerikansk og booted eller britisk og suited.
Vil du selv køre køre stilen, kommer her lidt inspiration fra filmen.
Fra jeg var helt lille, gik jeg rundt derhjemme og kastede op ad væggene med hvad som helst, der mindede om en bold – til stor irritation for mine forældre, som stadig godt kan minde mig om, hvordan jeg ødelagde ting, fordi jeg bare stod og kastede og kastede.