Få kunne finde hoved og hale på den kollektion den hæmmede provokatør, Thom Browne præsenterede for presse og indkøbere, søndag i Paris.
Et epilepsifremkaldende miks af tern i hidsige sommerfarver akkompagneret af sporadiske print med kaskelothvaler og hummere gjorde det overraskende skift fra hans velkendte uniform af stumpede grå jakkesæt, hvide skjorter og sorte brogue sko.
Men frygt ikke, for Thom Browne har det med at vise en kollektion og sælge en anden ind til butikkerne, så mon ikke vi fortsat kan finde grå og navy jakkesæt i Storm igen både til efteråret og igen til næste forår.
Jeg kan ikke være andre end mig selv. Jeg kan ikke ændre min
personlighed. Jeg bliver nødt til at insistere på at være mig selv i offentligheden og ikke opfinde en offentlig karakter, for det bliver jeg sindssyg af.