Modeuge i London: Rag & Bone forår/sommer 2014

Modeuge i London: Rag & Bone forår/sommer 2014
Offentliggjort

De bedste fra to verdener mødes, når det amerikanske tøjmærke drevet af britiskfødte David Neville og Marcus Wainwright viser deres kollektioner frem. Der er tydelig påvirkning fra klassisk britisk tailoring, og kollektionerne er gang på gang stærke og brugbare med en underspillet æstetik hentet fra New York.

Neville og Wainwright fra Rag & Bone har tilbragt størstedelen af deres designkarriere i New York, men som en del af et forsøg på at udvide og styrke den britiske modeuge, er designduoen ligesom Burberry Prorsum blevet hentet hjem til fædrelandet.

Kollektionen, de i mandags fremviste, var stærkt inspireret af Japan. Det kom især til udtryk i materialevalget, der var bygget op over japanske tekstiler som det traditionelle stof Sashiko og forskellige robuste bomuldskvaliteter. Både farver og snit var holdt enkle, og de sort, grå, navy og hvide farver blev primært vist på klassisk inspirerede habit- og bomberjakker, skjorter, bukser og som en sjov detalje på cargo-pants med markante lommer.

Modeuge i London: Rag & Bone forår/sommer 2014
Modeuge i London: Rag & Bone forår/sommer 2014

LÆS OGSÅ Modeuge i London: Burberry Prorsum