Euroman: Alban Lendorf
Nyt Euroman på gaden
Så er det atter engang blevet den glade tid på måneden, hvor der er et nyt Euroman på gaden. I vores netop udkomne april-udgave har vi Alban Lendorf på forsiden og inde i magasinet kan du møde den ambitiøse balletdanser, der allerede som 21-årig blev solodanser ved Den Kongelige Ballet.
April er lig med forår og ny inspiration i garderoben. Det nye magasin luger ud i klædeskabet og præsenterer det bedste fra forår-/sommerkollektionerne til det milde vejr og de lysere tider.
Vi har mødt Kevin Spacey i London, været til drone-messe i Singapore og skrevet et stort portræt af Mike Tyson, der er ved at rejse sig selv efter en vanvittig karriere med op- og ikke mindst nedture.
Du kan også læse om din bedste ven mellem benene, høre Holger K. Nielsen tale om en samspilsramt regering og læse om 10 guitarister, der hylder Fender Stratocaster i anledning af guitarens 60 års jubilæum.
Alt det og meget, meget mere i det nye Euroman, der kan købes i kiosker og hentes til din iPad nu. Hvis du vil have Euroman før alle andre, kan du tegne abonnement her - der er gode tilbud at hente.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman