30 år, forsanger og guitarist i Figurines. Udgav i 2012 sit første soloalbum, ’Før vi blev lette’. Har for tiden otte jakker, som han blander med forskellige bukser.
Min første oplevelse med et jakkesæt var min konfirmation. Man kan sige meget om en konfirmation, men man tager et step op. Mine forældre havde besluttet, at jeg skulle have et jakkesæt på. Fine sko, en skjorte og et slips, som sprang ud i gule, beige og blå nuancer. Jeg følte, at jeg så enormt dum ud, og jeg husker det, som om jeg nærmest fik de der røde vredespletter på halsen, så gal var jeg. Den oplevelse fulgte mig faktisk i mange år som et traume.
I gymnasiet skete der noget. Jeg begyndte at gå med en velourjakke, som var lidt 70’er-agtig. Det var dengang, det var sejt at gå i genbrugstøj. Der var noget mandigt over den. Der skete noget, når jeg tog den jakke på. Noget han-agtigt. Sådan har jeg det stadigvæk. Man får lidt bredere skuldre og bliver rettet op på en bestemt måde.
Jeg fandt også ud af, at jeg kunne slippe let igennem, hvis jeg tog en jakke på. Som mand kan du være klædt i et par cowboybukser og en T-shirt, og hvis du så tager en jakke på, der har lidt kant, kan den tage fokus på en fed måde. Der er en casual til fin-balance i at have en jakke på, som jeg rigtig godt kan lide.
Da jeg var omkring 25, fik jeg et helt nyt forhold til jakker. Det begyndte på en turné i USA. Derovre har de genbrugsforretninger, der sælger new old stock. Det er tøj, som aldrig er blevet solgt. Så du kan fx finde en habit fra 1968, der aldrig har været solgt, og hvor prismærket stadig hænger i tøjet. På den turné kan jeg huske, at jeg gik ind i en genbrugsforretning i New York og fik et af de der halleluja-øjeblikke. De havde en masse syrede jakker, som jeg aldrig havde set før, og som jeg købte en masse forskellige af. Senere i Nashville købte jeg en turkis habitjakke med guldknapper, som jeg bruger den dag i dag. Det er svært at vide, hvornår den er fra. De turkis farver siger ikke 70’erne, nok snarere starten af 80’erne.
Det giver mig ro at have en jakke på. Jeg kan regne med en jakke. Den kan altid redde mig. Der er også noget ved det klassiske aspekt, som jeg godt kan lide. Noget solidt og holdbart.
LÆS OGSÅ: Sådan går jeg klædt: Thomas Troelsen
