Ny film om Yves Saint Laurent
Se trailer: Ny film om Yves Saint Laurent
En ny spillefilm om en af verdens største modeskabere er snart på vej. Filmen hedder 'Yves Saint Laurent' og handler om den franske tøjdesigner, der gik bort for fem år siden.
En trailer fra 'Yves Saint Laurent' giver et indblik i spillefilmen, der handler om den store franske modeskabers liv og karriere. Filmen tager sit udspring i 1957, hvor Yves Saint Laurent som blot 21-årig blev hentet til Dior for at overtage modehuset efter Christian Diors død. Han møder undervejs Pierre Bergé, der både bliver hans livslange elsker og forretningspartner, og tre år senere starter de sammen mærket i Yves Saint Laurents eget navn.
Filmen fokuserer også på tilblivelsen af Mondrain Day-kjolen, der er på Metropolitan Museum of Art, samt Le Smoking fra 1966, der var den første tuxedo til kvinder. Og så giver den også et kig ind i Yves Saint Laurents eskapader på Studio 54, der efter sigende var noget berygtede.
'Yves Saint Laurent' får premiere i 2014 og bliver produceret af Groupe M6 og The Weinstein Company. Filmens skabere har af Yves Saint Laurents partner Pierre Bergé fået adgang til designarkiverne, hvilket lover godt. Yves Saint Laurent har tidligere været emne for tre dokumentarfilm, men aldrig før er der lavet en spillefilm om den afdøde designer.
Se traileren her, der, på trods af at den foregår på fransk, giver os lyst til at lære at kende den store modeskaber at kende.
FACEBOOK Bliv ven med Euroman