Historien
Jaguar XK140 efterfulgte den succesrige XK120, som i sin tid var verdens hurtigste standardvogn, til trods for at den egentlig kun blev skabt for at afprøve den nyudviklede XK-motor. ⇒Ikke desto mindre blev bilen så stor en succes, at den med løbende forbedringer og skiftende modelnavne – XK120, 140 og 150 – blev produceret helt frem til 1961. Selvom XK’erne var gadebiler, havde de tydeligt slægtskab med den C-type, der i 1950’erne vandt 24-timer løbet på Le Mans. ⇒
Hvordan kører den?
Det kræver instruktion alene at stige ind i bilen. Man rækker ind over dørkanten og hiver i den læderrem, som udgør det indvendige håndtag. Derpå krænger man sig ned i det bløde lædersæde og indstiller sin krop efter bilen – glem alt om den omvendte løsning. ⇒Endelig drejer man nøglen, trykker på en knap, og de 190 heste i den 3,6 liters række 6'er vækkes til live med et brøl, hvorefter den finder ind i en harmonisk, pruttende rytme.
Så er der gearet. Gisp. Fire manuelle trin, der leger skjul, kræver dobbelt udkobling og alligevel skærer tænder.⇒Vi er blevet advaret, så det grænser til det traumatiserende, og lægger fra land med ærefrygt, idet vi glæder os over, at bilen kører fint i de tre første gear takket være motorens gode moment. Motoren, et mesterværk af en rækkesekser, som englænderne holdt fast i langt op i 80’erne, og som lyder på en gang charmerende primitivt og metallisk potent med toner af drivremme og karburator.Ikke desto mindre fyldes man med en spontan lyst til at vende om og aflevere bilen igen efter at have hostet sig de første hundrede meter ned ad vejen, men fandeme nej. Maskineriet belønner vores stædighed ved lade sig betvinge – og trods den svære start opnår vi hurtigt en fortrolighed, så bilen kan køres helt elegant (og i alle fire gear).Det er i dét øjeblik, man taber sit hjerte helt og aldeles til den gamle racekat. Den er måske ikke længere hurtigst, men den kører fabelagtigt og suger god energi til sig fra omgivelserne. Det her er motorsport, som det burde være – en symbiose mellem mand og maskine.
I denne kabine vil en hver rigtig mand finde sig godt tilpas.
En sjov detalje er at omdrejningstælleren vender omvendt af speedometeret, og går mod uret.
Har du plads i garagen, kan du få drømmen realiseret for ca. 600.000 kr. Kig mod det engelske brugtvognsmarked, og vær kræsen og opmærksom.