Hans har kanaliseret sin personlige tragedie over i en regulær sællert: ”Jeg skulle op på hesten igen og lære at leve med det, der var sket”

Sponsoreret af Destination Sønderjylland.

Hvordan påvirker landskabet – vinden, havet, lyset – den måde, du tænker og laver jeres produkter på?

”Det er hele DNA’et i vores destilleri. Vi bruger så meget lokalt, som vi kan komme til. Vi har for eksempel en akvavit lavet på kveller, som gror lige hernede ved Vadehavet. 

Og vi har klitrosen, som gror i klitterne lige uden for døren til destilleriet – dens blade bruger vi til at lave gin. På den måde påvirker det hele os.

Hvad whiskyen angår, håber vi på at kunne komme op og blande os med de bedste, fordi vores lagerbetingelser er vanvittigt unikke. Lige nu bruger vi en korn, som har groet inden for rammerne af Nationalpark Vadehavet, og som har været ved Fuglsang og blive malet. Den ligger under de absolut bedste lagerbetingelser, 156 meter fra Vadehavet og dermed med langt over fire procent salt i luften. Det påvirker whiskyen positivt.”

Hans, hvad var din oprindelige idé, da du startede destilleriet? Var det en ambition om netop at skabe noget lokalt forankret, eller var det mere en nysgerrighed på selve håndværket?

”Det var egentlig begge dele. Det startede med, at jeg gerne ville have en lille kedel, som jeg kunne blande lidt krydderier i, når jeg kom hjem om fredagen. Min kone og jeg havde en livsstilsbutik, og vi tænkte, at hvis vi kunne sælge 800 flasker om året, så ville det være fint. 

Vi kom så til at købe en kedel, der var alt for stor, men så var vi i gang. Siden har vi lukket livsstilsbutikken og udelukkende fokuseret på destilleriet.”

For udefrakommende kan det område, I er i, måske godt virke ret barskt om vinteren. Hvordan oplever du selv området og naturen, når turisterne forsvinder, og tempoet falder ned?

”Naturen er rå og barsk. Vi har jo en natur, hvor der er rigtig meget vind. Til gengæld kan man – på de dage, der ikke er for vilde – køre en tur ned til stranden med en kop kaffe og bare sidde og nyde solen stå op. 

Og nyde, at årstiden er en anden. Gå en tur i plantagen. Det bliver selvfølgelig hurtigt mørkt, men det har altså også sin charme.”

Hvad kan du godt lide at lave i lokalområdet, når du ikke er på arbejde?

”Min kone og jeg går en masse ture i plantagerne, og så har vi en lille klub sammen med en flok venner. Her skal vi én gang om ugen ud og udfordres, og se noget af det, som alle turisterne ser: bunkerne og alt det dér. 

Ellers er det, som sagt, bare at køre ned på stranden med en kop kaffe. Mærke vejret, vinden og naturen. Blive blæst godt og grundigt igennem.”

Du var allerede inde på det i begyndelsen, Hans, men hvilke lokale ingredienser bruger du, som giver jeres forskellige gin deres helt særlige identitet?

”Vi bruger dunhammer. Det giver én gin. ’Klitrosen’ er en anden gin. Vi har vores ’Tide’-gin – ligesom tidevand – hvor vi bruger lyng og fyr. Alle vores produkter har et eller andet lokalt særpræg. Men der er ikke ét krydderi, der går igennem dem alle sammen. 

Noget, der virkelig har overrasket, er en serie, der hedder ’My Hero’. Det er en ginlikør. Jeg lavede den, fordi jeg i 2023 mistede en søn til selvmord. Jeg skulle op på hesten igen og lære at leve med det, der var sket. Min hjerne var fuldstændig slukket i et halvt år. Det var en tilstand, der krævede, at jeg arbejdede mig ud af den, og den krævede, at jeg udviklede noget nyt. 

Min søn var ikke vild med den skarpe alkohol, han kunne bedre lide det søde, og derfor tænkte jeg, at det skulle være en ginlikør. Det blev til fem forskellige smage, og hvis jeg kunne sælge 200 flasker om året af hver, så ville jeg være lykkelig. Men på 10 måneder er det så gået hen og blevet til 14.000 flasker.”

Hold da op!

”Ja, og for hver flaske, vi sælger, tager vi lidt penge fra og lægger til side. Pengene gemmer vi, indtil Julemærkehjemmet i Kollund, som vi har lavet en aftale med, ringer og siger, at de mangler et eller andet specielt. Så donerer vi dét.”