Tennis opfattes af mange som den mest fashionable og cool sportsgren. Og det med god grund. Ketchersportens oprindelse i Englands high society har fordret en vis standard på det visuelle plan, hvor rene linjer og etikette har været i højsædet. Bedst eksemplificeret ved Grand Slam-turneringen Wimbledon, hvor der siden slutningen af 1800-tallet har været regler om white only – hvid top, hvide shorts, hvide sokker, hvide sko, hvide tasker. Ingen undtagelser.
I 80’erne og 90’erne blev posen rystet lidt, moderebeller som Björn Borg i sin stribede Fila-polo og med det efterhånden ikoniske pandebånd og Andre Agassi (hvem der faktisk afslog at spille med i Wimbledon fra 1988 til 1990 på grund af reglen) med bundesligahår, fladskygget kasket, dress-ur og sko, der minder mere om skud fra trepointslinjen end baselinen, begyndte at sætte en ny retning for, hvordan tennisspilleren kunne tage sig ud på den grønne plæne – inden for det givne regelsæt, vel at mærke.
Siden kom der et schweizisk intermezzo ved navn Roger Federer, som vendte tilbage til de mere klassiske dyder. En hvid polo er ikke blevet båret bedre siden, og manden entrerede endda Centre Court til finalen mod Rafael Nadal i 2007 iført helt hvidt jakkesæt.
Og så skete der ikke rigtig mere.
Nike mistede med et fingerknips deres æstetiske touch, Adidas befinder sig stadigvæk i et dødvande, og de klassiske tennismærker (Sergio Tacchini, Lacoste, Fila etc.) synes stadigvæk at være på retræte. Stilstanden på modefronten satte sig som 10 blade husblas, og den har ikke rigtig rykket sig ud af stedet. Indtil nu.
For folk med hang til tennishistorie og dresscodes er der nærmest tale om et jordskred.
Da den langlemmede, rødhårede og nordbolignende italiener med kludetæppenavnet Jannik Sinner (nr. 8 på verdensranglisten) trådte ind på græsset på Court no. 1 for en lille uge siden, var det nemlig ikke med en hvid taske hængende over skulderen. Chok!
I stedet var den blevet erstattet af en sandfarvet duffle bag fra Gucci med dets velkendte ’GG’-logoprint og de røde og grønne stropper.
Normalt ville det være et brud på reglerne og føre til en bøde, men ikke denne gang. Sinner havde nemlig som den første spiller i verdenshistorien fået lov til at bære en ikke-hvid taske på banen i Wimbledon.
At det skal være et brand som Gucci, der bryder reglerne, eller rettere sagt får lov til at bryde reglerne, er helt naturligt, når nu det skal være.
Wimbledon befinder sig i de højeste luftlag, og det samme kan siges om det italienske luksusmærke. Men kan det samme siges om Jannik Sinner, en ung mand uden Grand Slam-titler eller en plads i top-3 på cv’et? Ikke rigtig.
Det tyder derfor på, at fremstødet handler mere om Gucci end om Jannik Sinner, og er det sandt, åbner Wimbledon pludselig for en ladeport, som kan være svær at lukke igen, hvis de ønsker at holde fast i reglerne om, at man skal bære hvidt.
Tennis – og Wimbledon – har altid balanceret flot mellem det konservative og det moderne. Med knæfaldet for modeverdenens luner risikerer verdens ældste Grand Slam-turnering at sætte 100 års æstetik over styr.
